Artikel top billede

(Foto: Romain Dancre)

Goldman Sachs køber den svenske milliardforretning Advania

Goldman Sachs køber aktiemajoriteten i det svenske it-selskab Advania, der blandt andet overtog danske Kompetera sidste år.

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har haft den store tegnebog fremme ved det seneste opkøbsrov i Norden.

Banken har nemlig købt aktiemajoriteten i det fremadstormende svenske it-selskab Advania, der er tilstede i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island og beskæftiger 1.400 medarbejdere.

Det skriver parterne i en pressemeddelelse. Prisen for handlen oplyses ikke.

Advania er vokset med over 20 procent hvert år de seneste fem år og omsætter i dag for fem milliarder svenske kroner. Med overtagelsen vil Goldman Sachs sætte endnu mere fart på vækstmotoren både orgniask og via opkøb, fremgår det.

"Goldman Sachs er førende inden for private equity med en stærk track record indenfor investeringer i teknologisektoren og i Norden. At samarbejde med dem er ikke kun en blåstempling af det, vi hidtil har opnået, men også et løfte til alle her på Advania om, at rejsen fremad vil være fuld af spænding og nye muligheder," lyder det fra Mikael Noaksson, topchef i Advania Group.

Advania købte danske Kompetera

Tilbage i febuar 2020 var Advania på opkøbstogt i Danmark, hvor selskabet overtog danske Kompetera med 30 ansatte.

Indtil da havde Advania kun været repræsenteret ved et par medarbejdere i Danmark.

Med Kompetera ombord kunne selskabet for alvor plante flaget i den danske muld. Samtidig udskiftede Carsten Weis titlen som administrerende direktør i Kompetera ud med titlen som topchef i Advania Danmark.

Advania sporer sine rødder til 1939, da en islandsk iværksætter grundlagde et værksted til reparation af kontorudstyr i Reykjavik. I de følgende årtier udviklede tre separate afdelinger af it-virksomheder sig i tre nordiske lande, Island, Sverige og Norge. I 2012 blev de lagt sammen, og Advania blev dannet.

I dag har Advania sit hovedkontor i Stockholm, Sverige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel