Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: 117 ud af 130 statslige institutioner kører nu med SBS / Apple klar med macOS-opdatering / Tesla står til at modtage mindst en milliard euro fra Tyskland

117 statslige institutioner kører nu med SBS. Apple klar med macOS-opdatering. Tesla står til at modtage mindst en milliard euro fra Tyskland. VW vil selv udvikle software til selvkørende biler. Stofa og Boxer får adgang til RAH Fiberbredbånd.

Hjerteligt velkommen til onsdagens morgen-briefing fra Computerworld. Dagens morgen-pilot er Dan Jensen.

117 statslige institutioner kører nu med SBS

117 af de i alt 130 statslige institutioner har taget det SAP-baserede Statens Budgetsystem (SBS) i brug, og ved udgangen af 2020 havde næsten alle disse fået lagt deres grundbudgetter ind i systemet, meddeler Økonomistyrelsen.

Netop grundbudgetterne er fundamentet under fuld udnyttelse af SBS-systemet.

“Jeg er både glad og stolt over den hurtige tilslutning og den effektive implementering,” lyder det fra systemansvarlig i Økonomistyrelsen, Thomas Jensen.

“Vi vil bruge 2021 til at fortsætte med at udbrede løsningen, så vi realiserer gevinsterne ved SBS,” siger han.

SBS leveres af KMD og skulle egentlig have været færdigimplementeret med udgangen af marts 2020. Forsinkelsen har ført til en prisstigning på knap 10 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her: Statsligt budgetsystem bliver otte måneder forsinket - selv om KMD har leveret det til tiden

Apple klar med macOS-opdatering

Apple er klar med macOS Big Sur 11.2-opdateringen, som udsendes få dage efter, at Apple udsendte iOS 14.4 til iPhone.

Opdateringen til macOS 11 indeholder ingen nye features, men en længere række ret vigtige bug fixes og sikkerhedsopdateringer.

Blandt andet lukket Apple for ContentFilterExclusionList, der hidtil har gjort det muligt at omgå VPN og firewalls.

Big Sur 11.2 indeholder desuen forbedringer af Bluetooth-forbindelserne.

Bemærk at opdateringen fylder flere gigabytes. Du kan finde den ved at klikke på Apple-logoet til venstre i din værktøjslinie, dernæst på Om denne Mac og dernæst Software-opdatering.

Tesla står til at modtage mindst en milliard euro fra Tyskland

Tesla står til at modtage mindst en milliard euro fra Tyskland i stats-tilskud til opførelsen af en kæmpe batteri-fabrik uden for Berlin.

Støtten vil falde som led i det såkaldte European Battery Innovation-projekt, der yder støtte til en række selskaber i Europa, som forsøger at komme opbygge et reelt alternativ til især de kinesiske batteriproducenter, som i stor stil eksporterer batterier til Europa.

VW vil selv udvikle software til selvkørende biler

Vi bliver lidt i bil-verdenen. For tyske VW har besluttet sig for selv at stå for at udvikle det meste af den software, som skal anvendes til kommende selvkørende VW-biler.

Selskabet vil ikke udelukke bidrag og samarbejde på visse områder, men langt størstedelen af softwaren vil blive udviklet af VW’s egne folk.

Ideen er at holde knowhow og ikke mindst data, der indsamles fra kommende selvkørende biler, in-house fremfor at sende dem til eksempelvis Amazon og Apple

Volkswagen har allerede fået flere henvendelser fra konkurrenter, der ønsker at være med, men indtil videre har selskabet afvist dem alle.

Arbejdet kommer til at foregå i en udviklingsafdelingen Car.Software.Org, som blandt andet skal udvikle VW.OS-styresystemet.

Stofa og Boxer får adgang til RAH Fiberbredbånd

Stofa og Boxer får mulighed for at byde sig til over for beboerne i 22.000 hustande i det vestjyske.

De to selskaber får nemlig nu adgang til RAH Fiberbredbånds fibernet som led i ejeren Norlys’ medejerskab af RAH Fiberbredbånd.

De 22.000 hustande vil senere på året få mulighed for at vælge mellem endnu flere tv- og internetudbydere.

“For RAH Fiberbredbånd er aftalen med Norlys blot første skridt på rejsen mod et åbent fibernet med flere udbydere. Allerede i løbet af andet halvår af 2021 forventer RAH Fiberbredbånd at kunne præsentere aftaler med flere internet- og tv-udbydere,” meddeler selskabet.

Du kan læse hele meddelelsen fra RAH Fiberbredbånd her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere