Den kinesiske fintech-virksomhed Ant Group planlægger nu at gennemføre en række i store ændringer af selskabet, skriver Wall Street Journal.
De nye planer for selskabet kommer efter, at de kinesiske myndigheder har åbnet for, at selskabet under visse betingelser kan genoptage sin børsnotering.
Ant Group var sidste år få dage fra en gigantisk børsnotering, som i sidste øjeblik blev aflyst, da stifteren af både Ant Group og Alibaba kom på kant med de kinesiske myndigheder.
I den forbindelse var Jack Ma som sunket i jorden i flere måneder, og først for nylig dukkede han op igen, da han gav en tale til en række skoleelever i en kinesisk provins.
Læs også: Efter flere måneder under jorden er Alibaba-stifter Jack Ma igen dukket op - i en skolegård
Centralbank-direktør åbner for børsnotering
Nu skriver blandt andet BBC, at direktøren for den kinesiske centralbank, Gang Yi, har åbnet for, at Ant Groups ønske om en børsnotering kan blive genovervejet, hvis selskabet lever op til en række unavngivne betingelser.
Samtidig skriver Wall Street Journal, at Jack Ma planlægger en større reorganisering af den fremadstormende fintech-virksomhed, der vil betyde, at selskabet i fremtiden vil blive underlagt større reguleringer.
Ifølge avisen vil Ant Group ifølge planen reelt set blive et finansielt holding-selskab, der bliver underlagt strengere kapitalkrav.
Selskabet har ifølge Wall Street Journal ellers tidligere undgået mange af de reguleringer, som traditionelle finansielle virksomheder, skulle leve op til.
Den nye plan er dog stadig under udarbejdelse, men ifølge Wall Street Journal kan planen ligge klar allerede det kinesiske nytår skydes ind i midten af februar.
Læs også: Hvad er der sket med Jack Ma? Her er historien om den flamboyante Alibaba-stifters storhed og fald
Mere end en milliard brugere
Ant Group udspringer af Alibaba-koncernen og står bag mobilbetalingsløsningen AliPay, der i Kina har mere end en milliard brugere.
Frem til juni 2020 har selskabet ifølge Wall Street Journal samlet set håndteret betalinger for mere end 100 billioner kroner.
Derudover håndterer selskabet korte lån for en halv milliard mennesker og sælger desuden forskellige forsikrings- og investeringsprodukter.