Artikel top billede

Google Search får et nyt look: Se søgegigantens spritnye design her

Googles søge-app til mobilen, ’Search’, får sig et nyt look i 2021 i hvad søgegiganten ønsker skal være en strømlining af søgeprocessen:

”Vi vil tage et skridt mod forenkling, så folk hurtigere og nemmere kan finde det de søger,” forklarer Google-designer Aileen Cheng på selskabets blog.

Helt lavpraktisk tager selskabet fem træk, der skulle gøre hverdagen lettere, med den nye app, når denne rulles ud i de kommende måneder.

Læs også: Google klar med ny version af Chrome: Ændrer i password-manager og afslutter brug via MacOS Yosemite

Boblende look

Google vil i højere grad trækker på sit runde design-DNA ved at integrere flere runde former som bobler i sit nye design.

”Hvis du ser på Google-logoet, vil du bemærke at der indgår mange runde kurver. Dem låner vi i det nye design, hvor du vil bemærke flere runde ikoner og billeder,” påpeger Aileen Cheng

Fokus på informationer

Informationer vil fremhæves i forhold til de design-elementer, der måtte være omkring. ”Vi vil have resultaterne til at stråle,” forklarer chef-designeren.

Større tekst

Der vil optræde en større variation i tekststørrelser blandt søgeresultaterne fremover, hvor selve søgeresultaterne og rubrikker gøres større. Det kommer samtidig med et skifte til en ny Google-font, som også findes i selskabets Android og Gmail.

Farve-guide

Ud over at gøre teksten tydeligere, vil Google ligefrem fremhæve nøgleinformationer med farve, når vigtige oplysninger skal understreges.

Det skulle guide øjets bevægelse over en side, forklarer Aileen Cheng.

Mere luftGoogle går samtidig efter at skabe mere luft omkring søgeresultaterne ved minimere brugen af skygger