Artikel top billede

Logitech har kronede dage under corona - og har store forventninger til tiden efter corona

Det går over stok og sten for schweiziske Logitech, der oplever kæmpe efterspørgsel under corona-krisen. Og fremgangen vil fortsætte, mener topchef Bracken Dareel.

Schweiziske Logitech - der producerer webcams, headsets, tastaturer, mus, cover-udstyr og lignende i samme boldgade - har stor fremgang i salget under corona-krisen.

Millioner af mennesker sidder for tiden hjemme i stuerne, hvor de både professionelt og for underholdningens skyld anvender tv, webcams, spilkonsoller og computere i stor stil.

Det har fået mange mennesker til at opgradere deres udstyr til eksempelvis gaming, online-møder og den slags, hvilket Logitech nyder godt af.

Alene i fjerde kvartal er salget steget med hele 85 procent i forhold til den tilsvarende periode året før.

Topchef Bracken Darrel vurderer, at fremgangen kan fortsætte i den kommende tid - om end dog i mindre grad end i det seneste år.

Han vurderer over for Reuters, at også tiden efter corona-krisen vil byde på hjemmearbejde i stor stil - men i kombination med folk, der arbejder på kontorerne.

“Det er en stor mulighed for os til at opgradere begge steder samt til at ‘video-enable’ kontorerne,” siger han.

Hertil kommer, at der findes millioner af mennesker, der i de kommende år vil opgradere udstyr til podcasts, underholdning og lignende - ikke mindst i influencer-branchen.

Ifølge Logitech vil podcasterne - som eksempelvis kokke, makeup-folk, sangere og mange andre - have brug for at købe kameraer, mikrofoner, mus og keyboards.

Hertil kommer gamerne og mange andre.

“Jeg vil blive overrasket, hvis vi voksede 60 procent næste år. Men jeg vil sige det helt klart: Det lange sigte har et meget stort vækstpotentiale,” siger han til Reuters.

Læs også:

Logitech trodser krisen: Leverer tocifret vækstrater i seneste regnskab




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere