Rester efter webbureau går konkurs

Den lille Risskov-virksomhed DMZ House er gået konkurs fire måneder efter, at IT Forum Gruppen købte hovedaktiviteter samt fem medarbejdere ud af selskabet.

Resterne af det lille webdesign- og hostingselskab DMZ House i Risskov ved Århus er gået konkurs fire måneder efter, at selskabet lod sig opkøbe af naboen IT Forum Gruppen, som blandt andet laver CRM- og ERP-systemer.

Tidligere partner i DMZ House og nu kreativ chef i IT Forum Gruppens Risskov-afdeling, Rikke Levinsen, vil ikke afsløre størrelsen af gælden i det gamle selskab, som hun dog betegner som beskeden.

Hun glæder sig i stedet over, at det lykkedes at sælge hosting- og webdesignaktiviteterne i DMZ House tilbage i juni, og derved redde fem arbejdspladser.

- Vi havde nogle nyistandsatte server-lokaler i kælderen samt en designafdeling, som IT Forum Gruppen manglede. Det styrkede os at blive købt ind, for virksomheden gik ikke som den skulle, siger hun.

DMZ House opstod i foråret 2003, da det finske webbureau TJ Group trak sig ud af Danmark og tre tidligere ansatte, Rikke Levinsen, Kell Katholm og Brian Sørensen, valgte at fortsætte for sig selv.

Men økonomien havde ifølge Rikke Levinsen længe været skrøbelig, og derfor slog DMZ House til, da IT Forum Gruppen viste interesse.

Selv om der fulgte et ikke angivet beløb med overtagelsen, endte facit alligevel i et tab, som altså nu er omfattet af konkursen, forklarer hun.

Hun og Kell Katholm var de tilbageblevne partnere ved overtagelsen, men Kell Katholm er dog siden blevet afskediget. Brian Sørensen, som inden overtagelsen var blevet menig ansat, er i dag sælger i IT Forum Gruppen.

I dag sidder der cirka 20 IT Forum Gruppen-ansatte på adressen i Risskov, som altså er DMZ Houses tidligere lokaler. Ud over Risskov-afdelingen har IT Forum Gruppen afdelinger i Odder, Odense og Greve.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel