Artikel top billede

(Foto: / Picasa)

Ny Intel-CEO med offensiv udmelding: 'Skal være bedre end Apple'

Pat Gelsinger, Intels nye CEO, vil sætte Intel tilbage i toppen af chip-markedet. "Vi er nødt til at levere bedre produkter til pc-økosystemet end nogen som helst ting, som en livsstilsvirksomhed i Cupertino fremstiller," siger han.

Intels chips skal være langt bedre.

Sådan lød udmeldingen fra Intels nye CEO Pat Gelsinger, der overtager roret hos chip-giganten 15. februar 2021 som afløser for Bob Swan.

Selvom Pat Gelsinger først begynder i næste måned, har han over for sine mange nye ansatte løftet lidt af sløret for sine planer med virksomheden.

Intel skal sætte sig på toppen af chip-markedet og være bedre end eksempelvis Apple, der har hovedkontor i Cupertino.

"Vi er nødt til at levere bedre produkter til pc-økosystemet end nogen som helst ting, som en livsstilsvirksomhed i Cupertino fremstiller. Vi skal være så gode i fremtiden," lød det fra Pat Gelsinger til sine Intel-medarbejdere.

Det skriver The Verge.

Intel har mødt en voldsom konkurrence fra Apple og AMD over den seneste tid.

Apple har med sine nye M-processor gjort sig mere uafhængig fra Intel, mens ærkerivalen AMD har stor succes med sine konkurrerende Ryzen-processorer.

Når Pat Gelsinger overtager tøjlerne hos Intel 15. februar skal han derfor udstikke en ny kurs for et Intel, der har mistet sin tidligere dominerende position.

Læs mere om det her: Fremtiden har aldrig set mere usikker ud for Intel: Her er det, der kan redde – og dødsdømme chip-kæmpen

Efter kun to år på topchef-posten blev Bob Swan blevet fyret fra Intel i seneste uge.

Hans afgang skete efter et massivt pres fra hedgefonden Third Point, der er storaktionær i Intel.

Third Point opfordrede samtidig selskabets bestyrelse til at foretage omfattende ændringer i selskabet for at genvinde halvleder-kæmpens position, som den dominerende på chip-markedet.

Læs mere: Bob Swan fyret som topchef i Intel: VMWare-CEO bliver ny øverstbefalende




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere