Artikel top billede

(Foto: Marcus Spike)

FN-databrud har kompromitteret mere end 100.000 medarbejderes personfølsomme oplysninger

Navne, ID, køn, nationalitet, lønklasse. Flere tusind FN-medarbejdere har fået kompromitteret personlige og personhenførbare oplysninger, afslører en etisk hackergruppe.

Den etiske hacking- og sikkerhedsforskningsgruppe Sakura Samurai har afsløret en sikkerhedssårbarhed, da over 100.000 private medarbejderoptegnelser fra FN's miljøprogram (UNEP) har været let tilgængelige.

Gruppen kortlagde problemet ved selv at undersøge, om de kunne få adgang til optegnelserne udenom det lovlige system. Det skriver nichemediet BeepingComputer.

Ad den vej fandt de frem til udsatte git-mapper og legitimationsoplysninger, som gjorde det muligt for forskerne at kopiere git-arkiver og indsamle en stor mængde personligt identificerbar information forbundet med mere end 100.000 ansatte.

ID, navn, nationalitet, køn, lønklasse, rejseoplysninger…

Git-indholdet omfattede følsomme filer, såsom WordPress-konfigurationsfiler (wp-config.php), der eksponerer administratorens databaseoplysninger, og forskellige PHP-filer, indeholdt klartekst-databaser, der var associeret med andre online-systemer fra UNEP og FN's Internationale Arbejdsorganisation (ILO).

Derudover gjorde de offentligt tilgængelige git-legitimationsfiler forskerne i stand til at få fat i UNEPs kildekodebase.

Det eksponerede data, som gruppen konkret fik fat i, indeholdt rejsehistorik for FN-medarbejdere, medarbejder-id, navne, medarbejdergrupper, rejsebegrundelse, start- og slutdatoer, godkendelsesstatus, destination og opholdets længde.

Ligeledes eksponerede andre FN-databaser, som forskerne havde adgang til som en del af deres analyse, nationalitet, køn og lønklasse på tusinder af ansatte. Desuden fandt de frem til projektfinansieringskildedokumenter, generaliserede medarbejderregistre og beskæftigelsesevalueringsrapporter.

"Den rapporterede sårbarhed vedrører ikke FN's sekretariat”

Gruppen oplyser, at det tog dem under 24 timer at samle disse oplysninger. De rapporterede sårbarheden til FN 4. januar 2021.

Som svar på rapporteringen fik gruppen denne besked:

"Den rapporterede sårbarhed vedrører ikke FN's sekretariat og er for ILO (International Labour Organization)."

Efterfølgende takkede Saiful Ridwan, chef for virksomhedsløsninger for UNEP, forskerne for deres sårbarhedsrapport, og meddelte at deres DevOps-team havde taget øjeblikkelige skridt til at patche sårbarheden, og igangsat en konsekvensanalyse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere