Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Zyxel finder hemmelig bagdørskonto i flere af sine firewall- og VPN-produkter

Den globale producent af netværksenheder, Zyxel, har netop annonceret et patch, der skal lukke en bagdør, der findes i den nyeste version af flere af dets firewall- og VPN-produkter.

Zyxel, der er en global producent af netværksenheder, har frigivet en patch til at tackle en kritisk sårbarhed i sin firmware.

Sårbarheden, den skal fikse, handler om en udokumenteret, hemmelig konto, der er kodet direkte ind i kildekoden. Kontoen, der har administrator-rettigheder, kan misbruges af en angriber til at logge ind og kompromittere dens netværksenheder.

Ifølge en forsker fra det tyske sikkerhedsfirma EYE, Niels Teusink, kommer den udokumenterede konto med navnet "zyfwp" med en adgangskode, der ikke kan ændres. I et blogindlæg på EYEs hjemmeside, skriver han:

”Da jeg undersøgte (rooting) på min Zyxel USG40, blev jeg overrasket over at finde en brugerkonto 'zyfwp' med en adgangskode i den nyeste firmwareversion (4.60 patch 0). Almindelig tekstadgangskode var synlig i en af binærfilerne på systemet. Jeg var endnu mere overrasket over, at denne konto syntes at fungere på både SSH og webgrænsefladen."

Zyxel har selv oplyst, at de hard-kodede legitimationsoplysninger blev indført for at levere automatiske firmware-opdateringer til tilsluttede adgangspunkter via FTP-servere (File Transfer Protocol).

Opdatér til nyeste version

Fejlen, der ifølge tech-mediet The Hacker News spores som CVE-2020-29583 (CVSS-score 7.8), påvirker version 4.60, der findes i en lang række Zyxel-enheder.

Niels Teusink, rapporterede om sårbarheden over for Zyxel den 29. november, hvorefter virksomheden udgav en firmwarepatch (ZLD V4.60 Patch1) den 18. december. I indlægget skriver han desuden:

”Jeg tjekkede den tidligere firmwareversion (4.39), og selvom brugeren var til stede, havde den ikke en adgangskode. Det så ud til, at sårbarheden var blevet introduceret i den nyeste firmware-version. Selvom ældre versioner ikke har denne sårbarhed, har de andre (såsom dette bufferoverløb), så du skal stadig opdatere.”

Derfor anbefales det altså stærkt, at brugerne installerer de nødvendige firmwareopdateringer for at mindske risikoen forbundet med fejlen.

Zyxel forventes desuden at tage fat på problemet i sine adgangspunkt-kontroller med en V6.10 Patch1, der er klar til at blive frigivet i april 2021.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere