Artikel top billede

Ny rapport: Dataophobning i København vil 10-dobles frem til 2024

De globale datamængder vokser, og især i københavnsområdet sker en hastig stigning. I hovedstaden vil dataophobningen 10-dobles frem til 2024. Det viser en ny rapport.

Når kalenderen viser 2024, vil datamængden i københavnsområdet være 10-doblet.

Det viser en ny rapport fra Digital Realty, der fusionerede med Interxion i marts.

De globale datamængder vokser i hastigt tempo, men de er ikke ligeligt fordelt, lyder det.

Virksomheders data har en tendens til at tiltrække lignende data, lyder det. Derfor forventes det, at "data-tiltrækningskraften" for København vil vokse med faktor 10 fra 2020 til 2024.

"Vi ser en tendens til, at virksomhedsdata flyder derhen, hvor anden virksomhedsdata er i forvejen. Det er ikke dataen i sig selv, der er årsagen, men den underliggende infrastruktur og adgangen til forskellige netværk og public clouds i knudepunkter som eksempelvis vores datacenter, der får virksomhederne til at placere data i de samme områder," siger Peder Bank, nordisk direktør i Interxion, i en pressemeddelelse.

Datamængerne stiger eksponentielt, og vil i stigende grad klumpe sig sammen i metropoler som København. Det fremgår af et nyt Data Gravity Index DGX fra Digital Realty.

Analysen tager udgangspunkt i data fra 53 globale storbyer, hvor datavæksten vurderes på tværs af 23 industrier.

Tidobling af data

Analyse viser, at datatiltrækningskraften vil vokse 10-fold frem mod 2024. Konkret vil den gennemsnitlige datahastighed vokse fra under 0,1 Gb/s til over 1 Gb/s.

De storbyer med den højeste score er London, Paris, New York og Tokyo.

"København viser et pænt spring på indekset, men er fortsat bagefter de helt store metropoler. Når man tænker på nye teknologier, der kræver enorme datamængder, så kan det faktum, at København også vokser rent datamæssigt, indikere, at vi i hovedstaden også fremover vil få en central regional rolle for arbejdet inden for dataintense områder som eksempelvis AI," siger Peder Bank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel