Artikel top billede

Dokumentar: Spekulativ rum-biologi

Sandheden om rumvæsenerne er (måske) derude, og den nye Netflix-serie Livet på andre planeter giver et bud på, hvordan udenjordisk liv kan tage sig ud.

For få årtier siden anede man ikke, om der var planeter om andre stjerner end solen.

Så dukkede først én op, dernæst et par stykker til og i dag finder astronomer dagligt nye planeter, som ligger i nogenlunde samme afstand til en lokal stjerne, som jorden har til solen. Det betyder, at her kan være særligt gode muligheder for at finde liv, og det gør planeterne interessante.

De såkaldte exoplaneter og deres mulige liv er omdrejningspunktet for Netflix-dokumentarserien Livet på andre planeter eller Alien Worlds, som den hedder på originalsproget.

Med serien tager Netflix springet ud i spekulativ rum-biologi, og det fungerer ret godt.

Ideen er er kombinere ekspertviden om, hvordan livet på jorden er tilpasset vores særlige plads i kosmos med viden om forholdene på exoplaneterne. I serien følger vi planter og dyr, som de har – eller rettere kunne have – udviklet sig på en række fremmede planeter.

Evolutionære parløb og kapløb vil efter alt dømme udspille sig efter universelle regler.

Men hvad nu hvis tyngdekraften er dobbelt så kraftig? Eller hvordan mon livet former sig på en af de mange exoplaneter, der kredser om en dobbeltstjerne? Eller hvad med de planeter, som ikke roterer om deres egen akse, men har en varm side vendt mod stjernen og en anden halvkugle i evigt mørke?

De scenarier er på fornemmeste vis præsenteret med flot og dramatisk computergrafik. Teserne bakkes op med interviews med forskere og klip fra jordens dyreliv. Det forklarer, hvorfor det eksempelvis er plausibelt, at der kan findes flyvende liv selv på en exoplanet med lang kraftigere tyngdekraft end jordens.

"Livet på andre planeter" er sci-fi-doku af bedste og flotteste skuffe. Det er fantasifuldt, men holdes i stram snor af seriøse kommentatorer.

Titel: Livet på andre planeter, fire afsnit tilgængelige i første sæson. Kan streames på Netflix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere