Apple ser ud til at være særdeles indstillet på at skabe mere ravage i pc-branchen med sin næste processor-generationer.
Ifølge finansmediet Bloombergs oplysninger, arbejder selskabet på at kreere en ny klasse af ARM-baserede processorer med op til hele 32 regnekerner ombord.
Holder oplysningerne stik, vil det betyde, at selskabet vil skalere sin i forvejen højtydende M1-processor fra sine nuværende otte kerner til det firedobbelte.
M1-processoren har på en række punkter allerede nu bevist sin overlegenhed ved eksempelvis at matche dyrere og kraftigere processorer fra Intel-ekviperede Macbook Pro 13 og 16 maskiner, selvom den er passivt kølet inde i en let og slank maskine.
Lovende maskiner i sigte
Til trods for en firedobling af antallet af regnekerner, vil den kommende Mac Pro opgradering med Apple-CPU kun fylde det halve af, hvad den nuværende Intel-ekviperede Mac Pro fylder.
I dag byder Apples kraftigste Mac-konfiguration på 28 regnekerner, mens kraftigste iMac kan diske op med 18.
Dertil lyder det, at Apple udvikler særlige grafiske enheder til sin fremtidige Macs, hvor der veksles mellem at levere mellem 64 og 128 grafiske regnemoduler.
I dag leverer Apple en klasseledende indbygget grafik-chip med M1-processorens otte grafiske regnemoduler.
Apples kraftige bærbare i Macbook Pro serien ser også ud til at kunne se frem til et væsentligt rygstød i form af en ny M-processor med op til 20 kerner.
Heraf bliver de 16 særligt højtydende, mens de øvrige fire er optimeret til at være særligt strømbesparende. Den nuværende M1-processor er bygget efter en fire plus fire konfiguration.
Processor-delen assisteres også af en styrket grafisk processor. Her skulle modeller med både 16 og 32 regnemoduler være i spil, lyder det.
Streg regning for Intel
Alene nyheden om Apples planer, blev hurtigt afspejlet i Apples og Intels respektive aktier som røg henholdsvis 1,3 procent op og 2,9 procent ned.
Året har allerede budt på flere Apple-hug til Intel, da Apple tidligere har meldte ud, at hele Intel-kollektionen vrages til fordel for egen-udviklere processorer, mens Intels 5G-forretning er blevet opkøbt af selskabet.
Apple regner med, at være selvforsynende med processorer inden udgangen af 2022.
Apple er i dag en af Intels største kunder og tegner sig alene for omkring af 10 procent af chip-producentens omsætning.
Læs også: Vinterens bedste laptops: Her er Computerworlds favoritter i alle prislag og genrer