Nokia og Intel i fælles slag for 3G-dominans

Finske Nokia og amerikanske Intel vil sammen forsøge at gøre mobilstyresystemet Symbian til en de facto-standard på 3G-telefoner. For Intel skal samarbejdet samtidig få selskabets processorer ind på et marked, der er domineret af Texas Instruments.

Chipgiganten Intel har indledt et samarbejde med Nokia og mobilstyresystemet Symbian om at udvikle en mobiltelefon, der er baseret på Intels mobilprocessorer og Nokias Series 60-platform.

De tre selskaber - Intel, Nokia og Symbian - er samtidig blevet enige om at udvikle et tilsvarende referencedesign, som kan bruges til at udvikle telefoner til næste generations mobiltelefoni, 3G.

Aftalen er værdifuld for alle tre parter, fordi det vil betyde en styrkelse af både Symbians styresystem, Nokias Series 60-platform og Intels ARM-baserede Xscale-chips.

Symbian er allerede i dag det mest udbredte styresystem til mobiltelefoner, mens Intel langt fra har samme dominans, som selskabet har inden for pc-chips.

Intel halter på mobilsiden et godt stykke efter Texas Instruments, der her har førertrøjen.

Vil være de facto-standard

Med det nye samarbejde vil Intel, Nokia og Symbian skabe et såkaldt reference-design, som mobilproducenter kan bruge som udgangspunkt for at udvikle mobiltelefoner.

Det er netop den slags referencedesign, Texas Instruments' danske afdeling i Nordjylland har stor succes med at udvikle til 2G og 2,5G-telefoner.

Med et referencedesign til 3G-telefoner håber Intel og Nokia at gøre 3G-telefoner baseret på Intels chips og styresystemet Symbian til en de facto-standard.

Især lavt strømforbrug vil være i fokus hos Intel, som har allerede har haft stor succes med sin strømbesparende Centrino-platform til bærbare computere.

Styresystemet Symbian ejes i fællesskab af Sony Ericsson, Siemens, Panasonic, Samsung og Nokia.

Finske Nokia var for knap tre måneder siden tæt på at overtage kontrollen med Symbian, men de andre mobilselskaber valgte at udnytte optioner til at øge deres ejerandel i selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel