Axcess styrker vækstudsigt med tankaftale

Netværksleverandøren Axcess har fået yderligere vind i vækstsejlene, efter at selskabet har landet en ordre på at levere et nyt netværk til Hydro Texacos 450 tankstationer i Danmark. Aftalen på et tocifret millionbeløb skal være med til at holde væksten i Axcess oppe på 30-40 procent om året.

Axcess, der leverer og implementerer netværksløsninger, har indgået en millionaftale med Hydro Texacos 450 tankstationer i Danmark, oplyser selskabet i en pressemeddelelse tirsdag.

Kontrakten skal fastholde den vækst Axcess har oplevet i de seneste år. Og måske endda udvide den.

Axcess har efter en stille opstart haft masser at rive i over de seneste år og er nu i top fire herhjemme på netværksdelen, oplyser selskabets administrerende direktør, Stig Abildsø.

Vækst på mange områder

Selskabet vokser hastigt og udvider medarbejderstaben i samme tempo.

- Vi regner med at vi også i år kan vokse mellem 30 og 40 procent, og det er både på omsætning, indtjening og på mennesker. Og måske endda med en pil opad. siger Stig Abildsø.

Axcess er i dag 45 ansatte, der i regnskabsåret 2003/04 omsatte for godt 75 millioner kroner og skabte et resultat efter skat på 3,7 millioner kroner.

I regnskabsåret var der gennemsnitligt 36 ansatte.

Femårig aftale

Hydro Texaco skal med aftalen med Axcess have udskiftet et 15 år gammelt netværk baseret på x.21-teknologi til et rent ip-baseret netværk, som axcess designer, implementerer og i første omgang driver i de næste fem år.

- Kontrakten har en værdi svarende til et tocifret millionbeløb, siger Stig Abildsø.

Det nye net udvider tankstationernes muligheder med hensyn til dankortbetaling, opdatering af prisskilte og kommunikation mellem stationerne, ligesom der er besparelser for Hydro Texaco i forhold til det gamle system.

Axcess specialiserer sig udover netværk og netværkssikkerhed også inden for ip-telefoni og serverbaseret computing samt servicering af de enkelte områder.

Selskabet blev for nyligt kåret til at være den tredjedygtigste systemintegrator herhjemme i forbindelse med Computerworlds Top 100-kåring.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere