Regnskabets time for it-aktier

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> It-aktiemarkedet:</b> Der er lagt i kakkelovnen til en måned med neglebideri og spændte maver, når regnskaberne for tredje kvartal siver ud i offentligheden. Det sker oven på flere dages stigninger i de globale aktiemarkeder. Følg Computerworld Onlines gennemgang af det pulserende it-aktiemarked nu og her.

Aktier i informationsteknologi har internationalt mødt optimistiske investorer i de seneste dage, og der er sket en afsmitning i Norden.

Oktober har altid været en svær måned for aktiemarkederne, og historiske krak har fundet sted i oktober, men med denne måned overstået, tror Nordea Markets, at november og december kan byde på sæsonmæssige stigninger, ligesom det amerikanske præsidentvalg kan give et løft.

Set over en kam vurderer Nordea, at nordiske it-aktier, inklusive telekommunikationsaktier, har et potentiale på 10-20 procent over de kommende seks måneder.

Som bedste nordiske bud på en it-aktie fremhæver banken det svenske it-konsulentfirma, Teleca, som er meget internationalt funderet, og derfor ikke så afhængig af sit hjemmemarked.

It-aktier testes på flere fronter
I de kommende måneder testes it-aktier på flere fronter, vurderer Nordea Markets i en ny aktiestrategi for Norden.

Første test bliver regnskaberne for tredje kvartal og størrelsen af it-virksomhedernes ordrebøger.

- Overraskelser på den negative side vil være ødelæggende, da tilliden kun lige er retableret, vurderer Nordea.

It-servicesektoren har været ramt af lav efterspørgsel og prispres, men med det seneste års fyringsrunder er det meste af overkapaciteten elimineret og balancen genoprettet.

Sammen med en øget investeringslyst til opgradering af infrastruktur kan det være løftestangen for sektoren vej mod sundere indtjening. Samtidig er sektorens seneste optrapning af personalet et sundhedstegn.

- Vi er blevet mere optimistiske for sektoren, da vi oplever nettoansættelser, som tilføjer personale, der er knapt så dyrt, hvilket også understøtter indtjeningsmarginalerne, ræsonnerer Nordea.

Den generelle økonomi har stadig en lys udsigt i Danmark, vurderer banken, og det vil gavne virksomheder inden for informationsteknologi, da der findes væsentlige behov for opdatering af en lang række virksomheders nuværende it-udstyr samt investering i nyt.

Optimisme indregnet

Alligevel er dommen, at øget efterspørgsel og en mere normal, men stadig lidt skidt, udsigt for lønsomheden i it-virksomhederne, der tidligere var i knibe, allerede er indregnet i det nuværende kursniveau for de nordiske it-aktier.

Nordea Markets analytikere mener, at aktiekurserne for it-aktier herhjemme og i de øvrige nordiske markeder ligger på et fair niveau uden væsentligt potentiale i opadgående retning resten af året.

Den svagt stigende optimisme for sektoren kan bruges til at samle billige aktier op i virksomheder med et langsigtet perspektiv.

Outsourcing og verdensøkonomi

Outsourcing af it-funktioner er på dagsordenen, og det kommer til at påvirke de spillere, som er stærke nok til at overtage store kontrakter.

I Norden peges på Tietoenator og WM-data som de eneste, der kan klare disse opgaver ud over de store multinationale selskaber.

En anden væsentlig rolle for udviklingen i de nordiske it-aktier er udviklingen i resten af Europa og USA, hvor de store virksomheders investeringsmønster vil blive studeret, for at få indikationer om verdens efterspørgsel efter it-ydelser.

I går kom der blandede signaler fra Nasdaq-børsen i USA, hvor softwareproducenten Siebel Systems meldte om stærkere indtjening end ventet, mens halvlederproducenten AMD advarede om at tredje kvartals salg vil ligge under det tidligere udmeldte.

Plumret udsigt

Generelt set vurderer Nordea, at aktieinvestorerne er splittede i deres vurdering om den kommende tid for aktiemarkedet.

Risikoen for en økonomisk afmatning, ikke mindst på grund af høje oliepriser, hælder i den ene retning, mens et historisk lavt vurderet aktiemarked tæller i den anden retning.

De nordiske aktier er ifølge Nordea prismæssigt på niveau før opturen for aktiemarkederne begyndte i 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere