Da Sony tilbage i marts for første gang valgte at snakke åbent om designet af PlayStation 5, var forventningerne skruet helt op.
Ikke kun var dette den første officielle snak om efterfølgeren til en af verdens bedst sælgende konsoller, det var også en snak der blev leveret af firmaets ”lead system architect” Mark Cerny, og det var derfor forventet at detaljerne endelig ville komme på bordet.
Men ”The Road to PS5” var en lunken oplevelse.
Præsentationen var fyldt med udenomssnak og en masse af den slags hjemmebryggede termer for etablerede teknologier, som Sony også historisk havde gjort brug af ved tidligere konsollanceringer – vi er mange der stadig husker hvordan en CPU eksempelvis tidligere blev omdøbt til en ”Emotion Engine”.
Hvorvidt dette alt sammen var fordi Sony ikke ønskede en direkte hardware-sammenligning med konkurrenten skal vi her lade være usagt, men resultatet var at det der skulle have været en nem sejr fra et firma som i lang tid havde siddet på toppen af konsolmarkedet, i stedet fremstod som et firma med delvist manglende tro på egne evner.
Og det er ikke til at forstå når man sidder med den færdige konsol.
Sparsommelig indpakning
Indpakningen er ganske vist lidt mere sparsommelig end de udpaknings-oplevelser man efterhånden er blevet vant til hos de mest populære eksempler på forbrugerteknologi, men det der findes inde i pakken, demonstrerer en fantastisk vilje til at gøre tingene på egen måde.
Meget er allerede blevet sagt om designet af PlayStation 5, og dets unikke udformning vil da også med sikkerhed dele vandende.
De runde former, hvide sider, den sorte midte og det blå lys, der separerer det hele, giver sit helt eget udtryk, der dog stadig formår at være et klassisk, men moderne PlayStation-design.
Artiklen fortsætter under billedet...
Uanset hvad man synes om designet, er det svært ikke at have respekt for den japanske gigants valg, og det er sjældent man ser et så eftertragtet produkt udkomme med et design, der for de fleste andre firmaer ville være forblevet i konceptbogen.
Det er designeren Yujin Morisawa, der har tegnet konsollens rundede kurver, og selv har han fortalt, at hans oprindelige design faktisk var endnu større, indtil ingeniør-teamet bad ham om at gøre det mindre.
Det kommer som lidt af en overraskelse, for der er ingen vej uden om, at PlayStation 5 er en virkelig stor konsol.
Med en højde på 39 cm, dybde på 26 cm og bredde på 10,4 cm skal der nogle særligt velvillige Ikea-reoler til at give plads til konsollen – en smule fleksibilitet gives dog ved at en medfølgende fod gør, at spillemaskinen både kan placeres horisontalt og vertikalt.
Orienteringen af konsollen synes i vores tilfælde ikke at have gjort nogen forskel for varmeudviklingen, og derfor kan man frit beslutte, hvordan man positionerer det hele ud fra et æstetisk synspunkt.
Størrelsen synes at være et direkte resultat af at den valgte hardware, der udgøres af en Zen 2-CPU og RDNA2 GPU-kombination fra AMD, der begge er samlet på samme chip (SOC).
Hvor Microsoft med sin konsol har valgt at køre med faste hastigheder på begge komponenter, har Sony i stedet valgt en tilgang, hvor udviklerne kan skrue ned for CPU’en for at hive flere kræfter ud af GPU’en eller omvendt.
Larmer ikke
Til trods for at AMD’s designs er ekstremt energieffektive, er der ingen vej uden om deres massive varmeudvikling og her kunne man have frygtet, at Sonys blakkede fortid med konsoller, der rivaliserede jetjagere i støjniveau, igen havde resulteret i en støjende oplevelse.
Sådan er det dog heldigvis ikke længere, og den lave summen, som kan høres under brug, betyder, at det er langt nemmere at acceptere konsollens størrelse.
Hardwaren er tiltænkt at skulle sende spil i 4K-opløsning over skærmen de næste mange år, mens konsollen måske endnu vigtigere også understøtter 120Hz for de med kompatible fladskærme, alt sammen leveret via HDMI2.1.
Potentielt mere nyskabende end selve konsollen er den nye DualSense-controller.
Med virkelig imponerende haptisk feedback har Sony skabt en controller der giver en ekstra dimension til det der foregår på skærmen, fordi den er i stand til at simulere forskellige overflader og effekter.
På samme tid er de nye ”adaptive triggers” (L2 og R2-knapperne) i stand til at tilføje modstand til selve aktiveringen af dem, hvilket betyder at de med større præcision kan simulere eksempelvis en flitsbue, hvor man kan mærke modstanden på buestrengen, inden den slippes.
De nye controller-funktioner lyder måske som en gimmick i stil med nogle af de controller-tilføjelser den japanske gigant tidligere har præsenteret.
For første gang er de dog lykkedes med at tilføje nye muligheder, der helt naturligt fungerer som en fordringsløs udvidelse af måden at bruge controlleren på, og det skal blive interessant at se, hvor kreativt alverdens udviklere vil bruge dem i fremtiden.
Også børnesygdomme
Inden man dog lader sig forblænde af de kreative løsninger og tanker om en ny PlayStation-konsol, er der et par små børnesygdomme, som endnu sætter sine spor på helhedsoplevelsen, og som man derfor bør være opmærksom på inden et potentielt køb.
Brugerfladen er flottere og langt mere funklende end det, der blev brugt på PlayStation 4.
Alligevel er lighederne mange, og trods at det er blevet frisket op med en ny og brugbar menu, der kan tilkaldes med et enkelt tryk på controllers PlayStation-knap, er hele menusystemet stadig kluntet, fordi man ofte skal igennem et utal af undermenuer for at komme frem til det, man ønsker.
Endnu værre er konsollens opdateringsfunktion, der tilsyneladende har glemt alt om, at den nu har adgang til en SSD og i stedet insisterer på at tage sin tid og genstarte gang på gang, når der skal installeres en ny firmware.
Og skulle du være så fræk at tage strømmen fra maskinen, mens den er i dvaletilstand, mødes du stadig af en advarsel om ikke at gøre det igen samt et check af SSD’en, hvilket alt sammen virker som noget fra en anden tidsalder.
Det er i småtingsafdelingen, men det matcher ikke det moderne indtryk, som resten af PlayStation 5-oplevelsen giver.
Og nu vi har nævnt SSD’en, er der et par punkter, som undrer os, fordi Sony forud for lanceringen har gjort så stort et nummer ud af netop denne del af konsollen.
Der er ikke nogen tvivl om, at farten og funktionaliteten er vanedannende på en sådan måde, at det er svært nogensinde at forestille sig, at man skulle kunne gå tilbage til de langsommere, mekaniske harddiske på konsollerne, men alligevel sættes der på PlayStation 5 nogle alvorlige begrænsninger fra begyndelsen.
Den interne SSD på 825GB efterlader således brugerne med en brugbar størrelse på 667.2GB, hvilket ikke er katastrofalt, men alligevel sætter sine begrænsninger, når et spil fylder i omegnen af 50GB.
En udvidelsesport med plads til en ekstra NVMe SSD findes som standard i alle PlayStation 5-konsoller, men denne er på mystisk vis stadig ikke blevet aktiveret og kan altså ikke bruges, før en firmware-opdatering er blevet gjort klar fra Sony.
På samme måde understøtter konsollen heller ikke fra begyndelsen VRR (Variable Refresh Rate), der ligesom lignende teknologier som Freesync, ellers kan gøre underværker for oplevelsen af billedhastigheden, hvis man har en kompatibel skærm.
Det er særlig underligt, fordi dette er en funktion, som Sony tidligere havde annonceret og øjensynligt også er direkte understøttet af hardwaren.
Sidst men ikke mindst er konsollens nye audio-tiltag, Tempest Audio, kun fra starten tilgængelig, hvis man samtidigt køber et særligt headset fra Sony selv, trods at giganten tidligere fortalte, at netop denne del havde udgjort en stor del af selve hardware-designet.
Målet er at Tempest 3D Audio skal fungere som konsollens modsvar til Dolby Atmos, og at det senere vil fungere med flere headsets, fladskærme og forstærkere, men nye konsolejere kan ikke bruge det til noget, medmindre de altså på samme tid investerer i et særligt headset.
Er styresystemet helt færdigt?
Med sådanne børnesygdomme efterlades man med et indtryk af, at Sony ikke har haft tiden til at færdigudvikle det underliggende styresystem.
Realistisk vil det influere de færrestes oplevelse af PlayStation 5, men man må alligevel undre sig over, hvor presset firmaet har været, for ikke at have haft tiden til færdiggøre den slags funktioner fra start.
Ser man bort fra disse småskavanker, er PlayStation 5 via dens hardware og funktioner en helt igennem moderne konsol, der mere effektivt en tidligere lader brugeren fokusere på det vigtigste: Selve spiloplevelsen.
Den er lynhurtig og stille, og så serveres den endda med et særdeles modigt ydre, der måske nok kan være lidt svært at finde den ideelle plads til, men nærmest er garanteret at tiltrække sig opmærksomheden fra hele vennekredsen.
Mere end noget andet er PlayStation 5 dog en vaskeægte PlayStation-konsol, der på alle kanter og leder er formet af Sonys store erfaring, uden at firmaet har ladet dette blive til en hæmsko i forhold til design og brugsoplevelse.
Den emmer af legesyge og stolthed over at være en platform, der er klar til at servere dig de næste mange års store spiloplevelser, og det er lige omtrent så stor ros, som man give en ny konsol.