Artikel top billede

Adobe køber amerikansk software-selskab i milliardhandel

Adobe kaster sig ud i endnu et opkøb med overtagelsen af amerikanske Workfront. Prisen løber op mere end ni milliarder kroner.

Adobe overtager det amerikanske software-selskab Workfront.

Prisen for handlen, der forventes afsluttet senest februar 2021, løber op i 1,5 milliarder dollar, eller hvad der svarer til 9,4 milliarder kroner.

Det skriver Bloomberg.

Mandag aften amerikansk tid blev aftalen om overtagelse indgået.

Adobe, der i forvejen var partner med Workfront, styrker dets cloud-forretning med overtagelsen.

Derudover får Adobe adgang til Workfronts samarbejdsværktøj, der er udviklet til at styre og køre marketingprojekter mere effektivt.

Værktøjet er blevet hyppigt brugt under corona, hvor virksomheder har været tvunget til at sende medarbejdere hjem, fremgår det.

Workfront, der er baseret i den amerikanske delstat Utah, har 3.000 erhvervskunder og en million brugere, som Adobe, der er kendt for Photoshop-programmet, nu vil overtage.

Ifølge Bloomberg er overtagelsen af Workfront selskabets femtestørste opkøb til dato.

I løbet af 2019, hvor pandemien har raset, er Adobe-aktien steget med 43 procent. Men efter gårsdagens nyhed om et vaccinehåb tog aktien et dyk på 4,8 procent.

Læs også: Adobe klar med en stribe kritiske sikkerhedsopdateringer til 10 udbredte programmer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere