Det italienske betalingsselskab Nexi har indgået en 10 dages eksklusiv forhandlingsperiode med Nets, hvor de to selskaber skal forsøge at nå til enighed om en mulig fusion.
“De principper, der er aftalte, forudser en fusion af Nets ind i Next på basis af sammenlignelige multipler for driftsindtjeningen i 2020," skriver Nexi i en udsendt pressemeddelelse.
Fusionen er led i en aktuel konsolidering på betalingsmarkedet, hvor Nexi for blot en måned siden fusionerede med den mindre konkurrent Sia, og tidligere på året købte det franske betalingselskab Wordline i februar sin konkurrent Ingenico Group.
"Den endelig transaktion bliver gennemført ved betaling i aktier med en langsigtet lockup af Nets' nuværende aktionærer, herunder Hellman & Friedman. Det forudses ikke, at Nexi skal påtage sig mere gæld," meddeler det italienske selskab.
Store besparelser
Nexi, der har hovedkvarter i Milano, oplyser, at fusionen kan føre til omkostningsbesparelser i omegnen af 150 millioner euro eller 1,1 milliarder kroner om året.
Nets blev i 2016 børsnoteret i København, men allerede året efter i 2017 blev selskabet solgt til kapitalfonden solgt til Hellmann & Friedman, der annoterede selskabet fra børsen.
Efterfølgende har selskabet også solgt dele af sin forretning til amerikanske Mastercard.
Du finder hele meddelelsen fra Nexi her.
Læs også:
Internationale giganter i budkrig om køb af Nets
EU giver det grønne lys: Nu kan Nets' milliardhandel gennemføres