Vi har de seneste 17 episoder talt med nogle af de skarpeste, bedste og mest interessante CIO'er og digitale chefer i Danmark.
Vi har hørt om den accelererende digitalisering inden for energi hos Ørsted med CIO Michael Biermann, ølbrygning med Carlsbergs netop stoppede CIO, Mark Dajani, fiskeri og global forretning hos Royal Greenland med Lars Bo Hassinggaard, transport med DSV's CIO Jesper Riis, fødevarer med Torben Fabrin fra Arla – og mange andre.
Samtidig har hver af vores meget erfarne gæster efterladt os med et godt råd om, hvordan man kan sætte endnu mere fart på digitaliseringen og forretningen.
Gode råd skal deles
De gode råd er for gode til ikke at dele endnu engang.
Derfor har vi lyttet, noteret og samlet de dygtige gæsters digitale visdom sammen til denne specialudgave af The Digital Edge - alt sammen i en letfordøjelig opsummering.
Undervejs i episoden henvises til vores helt selvopfundne digitale kvadrat. Hvis du vil se kvadratet, og hvor de gode råd placerer sig, kan du scrolle ned i bunden af denne artikel.
Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief Innovation Officer, for Nordeuropa hos SAP.
I denne (og næste) episode henviser vil til vores helt selvopfundne Digitale Kvadrat. Det kan du se nedenfor med de virksomheder, som vi har samlet de gode råd op fra.
Tallene afspejler den rækkefølge, som vi nævner de gode råde i. Nummer 1 til 6 er fra denne episode, mens nummer 7 til 12 drøftes i den kommende episode.
Husk du kan abonnere på The Digital Edge på iTunes (link) eller RSS (link)
Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback.