Artikel top billede

(Foto: Jacob Ø. Wittorff)

Skype-investoren Morten Lund har måtte pantsætte sin villa: Nye projekter er i dyb gæld

Morten Lund måtte pantsætte sin bolig, og samtidig har hans seneste projekter en gæld på 25 millioner kroner.

Den danske serieiværksætter og tidligere Skype-investor Morten Lund er med sine seneste projekter havnet i alvorlig pengenød.

Ifølge Finans har han for nylig måtte pantsætte sin villa, der angiveligt også har haft strømmen kappet i flere dage.

Samtidig viser et stærkt forsinket regnskab for Morten Lunds selskab, der står bag de to projekter Poshtel og Elleville, at selskabet i 2019 havde en gæld på 25,2millioner kroner.

"Selskabet har i 2019 ikke haft den forventede omsætningsfremgang, hvilket hovedsagelig skyldes, at et allerede godkendt projekt blev annulleret på grund af væsentlige uoverensstemmelser mellem investorerne i projektet," lyder det ifølge Finans i en regnskabsnote fra Poshtel.

Læs også: Morten Lund har været mangemillionær, konkurs og hængt ud med både Richard Branson og Elon Musk: "Min pris er, at jeg skal have 10 procent af dig for evigt"

Kendt for sine investeringer

Morten Lund er kendt for sin succesrige involvering i store danske og internationale startup-eventyr som Skype, Zyb, Kazaa og Tradeshift, men også for den mildt sagt mindre succesrige investering i det konkursramte Nyhedsavisen.

Med sine seneste projekter har han med Poshtel, som han kalder for 'A boutique hotel in a box” ønsket at opføre et globalt netværk af containerhoteller, mens han med projektet Elleville har ønsket opføre en trælandsby i Nordsjælland.

I 2019 forklarede han om konceptet i et interview med Computerworld:

“Det er en ide, der er vokset på mig efter, at jeg for fem til seks år siden begyndte at komme steder, hvor folk havde noget utroligt smukt land. Når jeg besøgte folk de steder, så talte vi meget om, at vi burde bygge noget smart og modulært, der er let at opføre. Det kunne være noget campingvogns-lignende. Det har jeg flere gange siddet og jammet med blandt andet Bjarke Ingels om,” sagde til Computerworld.

Læs hele interviewet her:
Skype-investoren Morten Lund er i gang med nye satsninger: "Jeg er på udkig efter industrier, der er helt fucked up"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere