CA fyrer 800 mand - også Danmark rammes

Computer Associates spænder bæltet ind og fyrer fem procent af arbejdsstyrken. Nedskæringerne kommmer knap et halvt år efter at en regnskabsskandale rystede selskabet og blot to uger efter politi-tiltalen mod den tidligere topchef, Sanjay Kumar. Herhjemme skal fem medarbejdere fyres i Computer Associates Danmark.

Softwareselskabet Computer Associates (CA) uddeler fyresedler over hele verden for at spare cirka 420 millioner kroner.

Cirka fem procent af virksomhedens folk vil blive sendt hjem, svarende til 800 stillinger.

Heraf vil omkring fem stillinger gå fra den danske afdeling af selskabet, som har knap 100 ansatte. De berørte har dog endnu ikke fået besked, forklarer den kommunikationsansvarlige i CA Danmark, Per Østergaard.

- Det er stort set det samme i alle regioner, men det er jo ikke noget, der er dramatisk hos os, siger han.

Forandringer på vej

Per Østergaard forventer samtidig, at det især vil være på marketing- og udviklingsområdet i hele den internationale organisation, at der skal ske forandringer og dermed også de afdelinger, der vil blive mest berørt, selv om fyringerne vil foregå bredt.

Nedskæringerne er dog heller ikke gratis og vil ifølge selskabets egne tal løbe op i cirka 240 millioner kroner.

- Computer Associates er økonomisk stærkt, men vi må gennemføre disse ændringer for at kunne øge salget, forbedre indtjeningen og forblive konkurrencedygtige, udtaler koncernens økonomidirektør Jeff Clarke.

Nyheden om nedskæringerne kommer kort tid efter, at den tidligere CA-topchef Sanjay Kumar blev tiltalt for bedrageri i milliardklassen.

Han forlod dog allerede selskabet i april, da det blev klart at regnskaberne siden 2000 var blevet pumpet op kunstigt med 14 milliarder kroner.

Det gav blandt andet en milliard-bonus til Sanjay Kumar, som nu risikerer fængselsstraf. CA har måttet betale en bøde til de amerikanske finansmyndigheder på 1,4 milliarder kroner i forbindelse med sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel