Den amerikanske it-gigant IBM forpligter sig i de næste fem år til at stille sin teknologi, kompetencer og ressourcer til rådighed for arbejdet med at løse fem globale udfordringer.
Det oplyser selskabet i et blogindlæg.
IBM kalder selv konceptet for 5 in 5, og det er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor IBM med egne ord sætter fokus på fem områder, der i løbet af fem år på fundamental vis vil sætte sit præg på vores erhvervsliv og samfund.
I år oplyser IBM, at "5 in 5" vil have fokus på områder, hvor IBM kan bidrage til at accelerere udviklingen af nye materiale, som kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
IBM oplyser, at det drejer sig som følgende fem områder:
1. Opsamling og omdannelse CO2
Ifølge IBM vil det i løbet af de næste fem år blivet muligt at indfange og lagre CO2. Den CO2 vil kunne anvendes til produktion af materialer eller ny energi.
IBM oplyser, at selskabets teknologi både vil blive brugt til indsamling og mining af data i forbindelse med udviklingen af metoder til at indsamle CO2 ligesom, at IBM også oplyser, at selskabet vil bidrage til processen med at tage teknologien i anvendelse, når den er færdigudviklet.
Målet er ifølge IBM at gøre indsamling og genbrug af CO2 så effektiv, at det er muligt skalere det globalt og på den måde markant reducere den mængde af CO2, der blivet frigivet i atmosfæren.
2. Bruge kunstig intelligens til fremstilling af kunstgødning
I 2050 kan der være op mod 10 milliarder mennesker på kloden, der skal brødfødes. Det kræver en mere effektivt fødevare-produktion, og her kan kunstig intelligens bidrage til blandet en mere energieffektiv fremstilling af kunstgødning uden brug af nitrogen.
Det vil ifølge IBM både kunne minimere CO2-udledning, men også bidrage til at producere flere fødevare og dermed brødføde en større del af verdens befolkning.
3. Mere miljøvenlige batterier
Ifølge IBM kan verdens samlede energiforbrug være steget med 50 procent i 2050, hvilket nødvendiggøre at en større del af energiproduktionen sker ved hjælp af vedvarende energi.
Øget brug af vedvarende energi betyder dog også, at det er nødvendigt med batterier til opbevaring af energien.
Derfor er det ifølge IBM nødvendigt med en udvikling og gentænkning af batteriproduktionen, hvor der ikke bruges kobolt eller skadelige metaller.
IBM oplyser, at selskabet forventer, at brug af kunstig intelligens og kvantecomputere vil være med til accellere innovationen på batteriområdet og sikre både bedre og mere miljø- og klimavenlige batterier.
4. Skabe mere bæredygtige computere
De komponenter der sidder i vores it-udsyr er ikke altid lige bæredygtige. Mange af de computerchips, der sidder i vores telefoner, computer og tv er nemlig udviklet via brug af skadelige kemikalier.
Men det er IBM’s forventning, at udviklingen i løbet af de næste fem år vil betyde, at der vil blive udviklet nye materialer, der sikrer en mere bæredygtig produktion af både chips og fysiske enheder.
5. Bedre beredskab mod vira
Covid-19-pandemien har vist hvor sårbart vores samfund er over for en verdensomspændende epidemi, og ifølge IBM anslår forskere, at der i naturen er mere end en million vira, der ligesom Covid-19 har potentialet til at springe fra dyr til mennesker og resultere i en pandemi.
Brugen af kunstig intelligens samt moderne analyse og data-værktøjer kan ifølge IBM være til hurtigt at sikre evidens for nye behandlingsformer og betyde, at kliniske forsøg kan gennemføres hurtigere, og det har vi ifølge IBM allerede set under Covid-19-pandemien.
I fremtiden forventer det amerikanske selskab sikre en endnu hurtigere reaktionstid, når nye vira dukker op.
Læs også: Google klar med kæmpe klima-plan: Vil køre 100 procent på grøn energi om 10 år