Artikel top billede

Nedbrud i Smittestop-appen varede et døgn: Her er ministeriets forklaring

Den Netcompany-udviklede Smittestops-app var nede i lidt under et døgn, hvilket gjorde det umuligt for danskerne at melde sig smittet i appen. Læs ministeriets forklaring på nedbruddet her.

Smittestop-appen har været ramt af tekniske vanskeligheder, der varede godt et døgn.

Nedbruddet, der varede fra tirsdag til onsdag, er nu fikset, oplyser Sunheds- og Ældreministeriet på Twitter.

Her kommer samtidig en kort forklaring af nedbruddet, der var skyld i, at danskerne ikke kunne melde sig smittet i appen.

"I forbindelse med en tilretning af smittestops-appen, så borgere hurtigere kan melde sig smittet, har der været et nedbrud i systemet. Det har betydet, at man siden i går fra ca. kl. 12 til ca. kl. 15 i dag ikke har kunne melde sig smittet i appen. Fejlen er nu rettet," lød Twitter-beskeden fra ministeriet onsdag aften.

DR har forsøgt at få en kommentar fra Sundheds- og Ældreministeriet, som ikke ønsker at fortælle yderligere om de tekniske vanskeligheder.

I går onsdag kunne Politiken fortælle, at en række borgere ikke kunne melde sig smittet i appen. Heriblandt tidligere borgmester i København, Pia Allerslev, der forsøgte at melde sig smittet uden held.

Læs mere her: Sundhedsministeriet oplever problemer med Smittestop-app: Flere er ikke blevet advaret om smitte hos nære kontakter

"Der er modtaget en række henvendelser i supporten i sundhed.dk, hvor borgere ligesom Pia Allerslev undrer sig over, at deres nære kontakter ikke har fået besked, selvom de har meldt sig smittede i appen," skrev Sundheds- og Ældreministeriet i et skriftligt svar til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere