TDC går i gang med at grave fiber ned til godt 7.000 danske adresser i selskabets langsigtede udrulning, der måned for måned når ud til flere danske adresser.
Når TDC Nets’ gravemaskiner først har gravet fiberkablerne ned, er tilslutningen til fiberkablet gratis, og alle nødvendige installationer vil blive udført uden nogen form for beregning.
Man skal dog købe et abonnement hos en internetleverandør efter eget valg for at få glæde af det hurtige fibernet, men man kan godt blive sluttet til fibernettet uden at have et internet-abonnement, lyder det fra TDC.
I denne omgang ruller TDC nu fiber ud til 650 adresser i Odense-bydelen Dalum. Selskabet har allerede knap 5.000 adresser sluttet til fiber i Odense.
Desuden går TDC i gang med at rulle fiber ud til yderligere 2.500 adresser i Roskilde, 1.950 adresser i Helsingør, 1.500 adresser i Karslunde syd for København og 450 adresser i Hammersholdt ved Hillerød.
Du kan se alle adresserne herunder: