Al energi, der forbruges i den mægtige Google-forretning, skal fra 2030 være grøn og produceret af klima-neutrale anlæg som vind, sol eller lignende.
Sådan lyder den ambitiøse målsætning fra selskabets topchef, Sundar Pichai, der netop har præsenteret planerne.
Målsætningen gælder hele Google med alle underafdelinger i hele verden.
Og når det er Google, vi taler om, så siger det ikke så lidt, da selskabet er en af verdens allerstørste datacenter-selskaber som ejer af såvel YouTube som en af klodens fire-fem største cloud-forretninger, der hoster både Gmail, Google Search, Google Maps og mange andre tjenester.
“Vi er den første store virksomhed, der går i gang med at opnå dette mål, og vi sigter efter at blive den første, der når det,” siger Sundar Pichai.
Google meddeler desuden, at selskabet per dags dato har udryddet hele sit klimaaftryk fra etableringen frem til i dag.
Selskabet blev CO2-neutralt i 2007 og har siden opkøbt CO2-kvoter.
“Det betyder, at Googles netto CO2-aftryk siden etableringen nu er nul,” lyder det.
Microsoft har tidligere meddelt, at det på samme måde sigter efter at fjerne hele sit CO2-aftryk, som det har sat siden etableringen.
Det kan du læse mere om her: Microsoft klar med ambitiøs klimaplan med 30 års sigte: Vil fjerne hele sit klima-aftryk afsat på jorden siden etableringen i 1975
Videre i planen vil Google investere mere end fem milliarder dollar i ‘clean energy’, ligesom selskabet forpligter sig til at ‘hjælpe mere end 500 byer til at reducere deres CO2-udledning med mere end en gigaton.’
Du kan læse mere om Googles store klimaplan i denne præsentation
Læs også:
Apple indleder ambitiøs klima-plan: Vil fjerne sit klimaaftryk på 10 år - se hvordan her
Microsoft blæser til klima-kamp: Indfører fire nye principper - og en ny 'planetary computer'
It-branchen kan spille en afgørende rolle for klimaudfordringerne