Luksus-elbil med 800 km batteri har kurs mod Danmark
Markedet for luksus-elbiler byder på evigt mere interessante modeller, hvilket det nye bilmærke Lucid Motors synes at understrege med deres kommende flagskib: Elbilen 'Lucid Air'.
Modellen blev præsenteret denne uge og byder på et teknikblad, der kan give luksusbiler som Tesla Model S og Porsche Taycan mere end kamp til stregen.
Her bydes på en bil, der kan tilbagelægge op 800 kilometer mellem hver stikkontakt efter den amerikanske EPA-standard.
Med sit 900 volts ladesystem vil det samtidigt kunne tanke det 113 kWh store batteri med op til 32 kilometer per minut. Det svarer til 300 kW og hurtigere end nogen kviklader til dato.
Ydelsesmæssigt vil der også kunne forventes en del med motorer der yder op til sammenlagt 1.080 hestekræfter.
Det skulle ifølge producenten række til ekstreme performance-tal som en 0 til 100 tid på 2,5 sekunder og en topfart på 378 km/t – en elektronisk begrænsning sætter dog en stopper for løjerne ved 350 km/t.
Inde i kabinen vil der også kræses for oplevelsen, med et fuldt digitaliseret cockpit, der blandt andet byder på hele 34 tommer skærm der, hvor instrumentbræt og midterkonsol typisk ligger.
Priserne vil debutere ved omkring 80.000 dollar, godt 502.000 kroner, om end der vil skulle slippes hele 169.000 dollar for den allerførste version ’Lucid Air Dream Edition’, der lanceres i løbet af foråret 2021.
Den danske pris før eventuelle afgift vil derfor starte et godt stykke over en million kroner.
Interesserede danske købere kan ifølge netmediet Inputmag forvente at se bilen ankomme til landet og kan allerede nu forudbestille bilen mod et depositum på 1.000 dollar, eller godt 6.200 kroner.
Nedtællingen er i gang: Her kommer nogle af efterårets mest lovende chips
Få dage efter at både Intel og Nvidia kunne præsentere deres efterårskollektion af henholdsvis laptop-processorer og grafikkort, melder amerikanske AMD ud om sit efterårsprogram.
Første runde chip-nyheder kommer 8. oktober, hvor selskabet forventes at løfte sløret for sine første Zen 3-baserede processorer, som vil afløser Ryzen 3000 serien af desktop-processorer.
Næste runde af lovende chip-nyheder, bliver AMD’s RX 6000 serie af grafikkort, som ligeledes vil blive eksponent for en ny arkitektur kaldet ’RDNA2’.
Disse vil offentliggøres 28 oktober om end Nvidia rygtes til at have konkurrerende kort i form af RTX 3060 klar omkring samme tidspunkt, skriver The Verge.
Læs også: Intel skal genvinde markedsandele: Her er det nye afgørende våben i kampen om laptop-markedet
Nu bliver der arbejdet på at fremstille gennemsigtige telefoner
Efter at have bragt science-fiction lignende teknologier som trådløs opladning og foldbare skærme til massemarkedet, arbejder den sydkoreanske tech-gigant Samsung nu på at udvikle gennemsigtige smartphones.
Ifølge netmediet Letsgodigital har Samsung sikret sig et patent ved både amerikanske og globale patentkontorer, der beskriver hvilke teknologier der kan ligge til grund for en gennemsigtig smartphone.
Udgangspunktet bliver et gennemsigtigt OLED-display, der kan lade lys passere, mens det samtidig kan fungere som mobilskærm.
Teknologien kan dog blive anvendes i andre produktkategorier, som fjernsyn, bærbare, spillekonsoller eller kameraer, noterer mediet.