Tivolis Bluetooth-overvågning i konkurs

Aalborg-virksomheden Bluetags er gået konkurs, fordi investorerne bag selskabet har lukket for pengekassen. Selskabet satsede på en fremtid med salg af aktive Bluetooth-mærker til sporing af børn i forlystelsesparker, og Tivoli var selskabets største kunde.

Nordjyske Bluetags har drejet nøglen om og er nu under konkursbehandling.

Selskabets fokus lå på udviklingen og salg af Bluetooth-mærker, som kan bruges til at spore og identificere forskellige objekter eller personer via en trådløs forbindelse inden for et bestemt område.

Bluetags blev især kendt på løsninger solgt til Aalborg Zoo og Tivoli, hvor selskabets produkt via et armbånd kan bruges til at finde børn, der er kommet væk fra sin familie.

I august skød en mindre del af investorerne bag selskabet penge i Bluetags, da man regnede med at finde en plan for selskabets fremtid. Den er nu endt på tegnebordet.

- Det har ikke været muligt, at finde en finansieringsmodel, der kunne blive enighed om, siger administrerende direktør Torben Vilsgaard fra Incuba Ventures, en af investorerne bag Bluetags.

I investorkredsen var Dansk Kapitalanlæg størst med en 40 procent ejerandel. Af øvrige investorer var Innfond, Vækstfonden og Innoventure.

Bluetags' direktør, Jens Ole Østergaard, ønsker ikke at udtale sig om konkursen, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra hovedaktionæren Dansk Kapitalanlæg.

Oprindelig udviklede Bluetags mærker til kufferter, der skulle gøre det muligt at holde styr på bagagen i en lufthavn. Den strategi blev senere afløst af en satsning på sporing af personer i lufthavne.

Sidste år blev der igen skiftet spor, da Bluetags valgte at sætte sin lid til salget af Bluetooth-mærker i forlystelsesparker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere