Artikel top billede

Flertal i Folketinget vil bevare den lukningstruede bredbåndspulje

Et flertal af Folketingets partier vil beholde Bredbåndspuljen på 100 millioner kroner, som regeringen ellers vil lukke.

En række af Folketingets partier retter hård kritik mod regeringens planer om at lukke Bredbåndspuljen, og et flertal af Folketinget vil beholde puljen, skriver Altinget.

Bredbåndspuljen har siden 2016 pumpet flere hundrede millioner kroner ud til danske bredbåndsprojekter i ikke mindst tyndere befolkede områder, der ikke er videre attraktive for bredbåndsselskaberne.

Men i forslaget til næste års finanslov lægger regeringen op til at skrotte puljen.

Puljen blev i fjor forlænget i en aftale mellem Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet. Også dengang ville regeringen indledningsvist afskaffe puljen, men ændrede mening, efter et flertal i Folkertinget krævede, at den fortsatte.

Det kan du læse mere om her: Regeringen fortsætter bredbåndspuljen: Afsætter 100 millioner i finansloven.

I 2019 blev der uddelt 107 millioner kroner til 115 bredbåndsprojekter i 36 kommuner, hvoraf langt størstedelen var kommuner vest for Storebælt.

Den gennemsnitlige pris per adresse landede i fjor på 29.000 kroner.

Du kan læse mere om sidste års projekter her: Vinderne fundet: Disse 115 bredbånds-projekter og otte udbydere skal deles om 107 millioner kroner fra Bredbåndspuljen 2019 - se listen her

Energistyrelsen har tidligere i en evaluering konkluderet, at der fortsat er brug for en statslig indsat, hvis der skal sikres dækning til yderområderne i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Energistyrelsen i ny redegørelse om den lukningstruede bredbåndspulje: "Der er behov for en statslig indsats for at sikre dækning"

Læs også:

Danske landdistrikter: Vi har brug for markant digital oprustning - klar med 12 konkrete forslag til erhvervsministeren




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere