Danske Unity Technologies er på vej til at blive børsnoteret i USA.
Nærmere bestemt vil Unity med hjælp fra blandt andet Goldman Sachs børsnoteres på New York Stock Exchange.
Det skriver Finans på baggrund af en det prospekt, som Unity har indsendt til det amerikanske børstilsyn, SEC.
Unity, som udvikler en grafikmotor til spiludviklere, blev stiftet af David Helgason, Nicholas Francis og Joachim Ante for 18 år siden i en kælder på Nørrebro i København.
Af prospektet fremgår det, at der er downloadet tre milliarder apps, som er udviklet med hjælp fra Unitys software i 2019, og 53 procent af spillene blandt de 1.000 mest downloade spil i Apples App Store og Google Play er i 2019 udviklet ved hjælp af Unity.
Unity har ligesom andre danske tech-succeser som Skype, Zendesk og Tradeshift flyttet sit hovedkontor til San Francisco.
I 2019 blev Unity værdiansat til 41 milliarder kroner.
Læs også: Direktør: Derfor er danske Unity pludselig flere milliarder kroner værd
Unity var tæt på at blive solgt til Facebook i 2015
Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan Unity var tæt på at blive solgt til Facebook tilbage i 2015.
"Nogle få milliarder dollar er dyrt, men vi har råd til det," lød det dengang i intern mail fra Facebook-stifter Mark Zuckerberg, der dengang ville købe Unity for at øge Facebooks satstning på augmented reality og virtual reality.
Facebooks opkøbsplaner af Unity gik under kodenavnet One.
Det kan du læse mere om her: Ny afsløring: Den danske it-succes Unity var tæt på at blive solgt til Facebook for milliarder