Artikel top billede

De fire grundlæggere af Cobalt.io: Esben Friis-Jensen (øverst til venstre), Jacob Hansen, Christian Hansen og Jakob Storm

Dansk sikkerheds-startup henter 182 millioner i ny kapital: “Et magisk øjeblik”

Den danske sikkerheds-startup inden for penetrationstest Cobalt.io har nået to økonomiske milepæle: Positivt cashflow og en kæmpe investering på 182 millioner kroner. En af de fire stiftere, CEO Jacob Hansen, kalder det “Et magisk øjeblik”.

Folkene bag Cobalt.io, den danske sikkerheds-startup med speciale i penetrationstest, kan næsten ikke få armene ned.

“Dette er et magisk øjeblik”, udtaler en af de fire stiftere, CEO Jacob Hansen i en Q&A om den investering på godt 182 millioner kroner, som selskabet netop har annonceret at have sikret sig fra investorer med Highland Europe i spidsen.

Cobalt.io, som holder til i San Fransisco i USA, leverer penetrationstest as-a-service og kaldet det selv PtaaS.

Selskabet har lige nu cirka 600 virksomhedskunder på platformen med forventning om at nå 900 kunder inden årsskiftet. Samtidig har platformen 300 penetrationstestere tilknyttet over hele verden. Platformen fungerer desuden som en opsamler af viden om aktuelle sikkerhedstrusler, som alle på platformen kan udnytte.

Selskabet blev etableret i 2013 og har med dagens investering hentet næsten 233 millioner kroner i investeringer i alt.

Cobalt.io meddeler desuden, at selskabet nu har positivt cashflow.

“Jeg og mine medgrundlæggere har længe været overbevist om, at traditionel penetrationstest er gammeldags. Vi vidste, at vi kunne gøre det bedre, og det har vi nu fået bekræftet”, lyder det fra Jacob Hansen.

“Den meste innovation på dette felt er centreret om værktøjer. Men den menneskelige side og processerne i forbindelse med penetrationstest var klar til forbedringer - og det var der, vi så en mulighed. Interessant nok var ingen af vi fire grundlæggere en del it-sikkerhedsmiljøet. Men vi kom med et unikt perspektiv, og det at kunne agere som en outsider har været en væsentlig del af vores succes, mener jeg”, fortæller Jacob Hansen.

De øvrige tre grundlæggere af Cobalt.io er Esben Friis-Jensen, Christian Hansen og Jakob Storm. Selskabet har nu godt 100 ansatte, men forventer med ekspansionen på baggrund af den nye kapital at nå 200 ansatte næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere