Artikel top billede

Bog: Benhårdt fribytteri og kærlighed mellem stjernerne

Fallen Dragon af Peter F. Hamilton følger man en lejesoldat med knust hjerte og lige så knuste karrieredrømme, der bedriver koncernpirateri på galaktisk skala.

Science-fiction bøger tager ofte udgangspunkt i, at vi i fremtiden vil kunne rejse billigt og nogenlunde bekymringsfrit med lysets hastighed mellem stjernerne.

Sådan er det ikke helt i den meget velfortalte og undertiden rørende Fallen Dragon af Peter F. Hamilton.

For, jo, naturligvis – fristes man til at sige – er faster than light-teknologi da blevet opfundet, og man har også grundlagt en masse kolonier rundt omkring i galaksen. Men rumskibene er desværre så rasende kostbare i drift, at det i længden ikke rigtig kan svare sig med al den stjernefart.

Derfor er de fleste kolonier blevet mere eller mindre selvstændige i takt med, at de virksomheder, der grundlagde og finansierede dem, er gået konkurs eller har skiftet fokus.

Enkelte megakoncerner er derfor begyndt at opkøbe disse nødlidende virksomheder – og hermed også kolonierne – hvilket giver nogle rigtigt spændende muligheder.

For kaster man al besværlig moral over borde og drager på asset realization-missioner for at høste frugterne af koloniernes hårde arbejde, er der lidt mere at hente end ved at bede pænt om lidt skat hist og her.

Desværre afgiver kolonierne sjældent flere års produktion af kostbare produkter og eksotiske råvarer frivilligt. Derfor tager tusindvis af ekstremt veludrustede supersoldater med for at gøre det lidt lettere at overbevise kolonisterne om, at det er en rigtig god idé at følge ordre.

En af disse soldater er Lawrence Newton, som man følger i en række krydsklip fra ”nutiden” og mens han ser tilbage på barndommen, ungdommens kærlighed og kuldsejlede karrieredrømme.

Det er med til at skabe et langt mere nuanceret og interessant personportræt, end de undertiden noget en-dimensionelle personer, man ofte møder i moderne sci-fi litteratur.

Man følger også skruppelløse koncern- eller piratchefer samt lokale modstandsfolk på en af de planeter, der får uvelkomne gæster.

Undervejs slår handlingen desuden en hel del og ofte uventede sving, som er med til at gøre både personer og intrige interessant og fængende.

Med Fallen Dragon har Peter F. Hamilton formået at fortælle en superspændende, ret velprioriteret og afsluttet historie i kun ét bind.

Det er en kærkommen afveksling fra hans vanlige bogprojekter, der ofte trækker ud i en grad, så én bog hurtigt bliver til både to, tre eller flere. Undertiden kan man have hans redaktører mistænkt for at være ude af stand til at sige fra.

Eksempelvis kunne selv det sammenhængende og ganske habile to-bindsværk – Pandora’s Star og Judas Unchained – som vi skrev om her – nok være kogt ned til én bog, hvis man virkelig havde forsøgt.

Men med Fallen Dragon har Hamilton skrevet en virkeligt interessant og ret stram fortælling på ”kun” 832 sider, der sagtens kan stå alene og som man endda kan have lyst til at læse igen.

Titel: Fallen Dragon. Forfatter: Peter F. Hamilton.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere