Artikel top billede

Serie: Samspilsramte vampyrer, inkontinente varulve og kiksede rollespillere

Tredje sæson på vej i mockumentary-serien What We Do in the Shadows på HBO Nordic, der gør tykt grin med vampyrer og den mere selvhøjtidelige del af horrorgenren.

Alle ved, at vampyrer er mystiske, tjekkede typer med overlegen tøjstil. Samt at de foretrækker majestætiske slotte i fjerne, østeuropæiske bjergområder, hvor de lever af at suge forbipasserende rejsende og lokale bønder tørre.

Men den slags ledige slotte hænger ikke på træerne, og bønderne har det beklageligvis med at finde fakler og høtyve frem fra tid til anden. Desuden man skal jo følge med tiden.

Det har hovedpersonerne i HBO-serien What We Do in the Shadows taget konsekvensen af.

De tre vampyrer Nandor, Laszlo og Nadja bor sammen i en lejlighed på Staten Island og lever blandt andet af at suge blod fra nørdede rollespillere efter devisen om, at de alligevel ikke har nogen venner og derfor sjældent vil blive savnet.

Her har de selskab af Guillermo, der fungerer som Nandors tjener og selv drømmer om engang at blive vaskeægte vampyr efter at have set Antonio Banderas i En vampyrs bekendelser.

I lejligheden bor også slipseklædte Colin Robinson, der som såkaldt energivampyr trækker næring fra andre mennesker ved næsten at kede dem til døde.

Ligesom filmen af same navn fra 2014 er What We Do in the Shadows en såkaldt mockumentary og tager – som persongalleriet måske antyder – ikke sig selv specielt alvorligt.

Tværtimod gør den tykt grin med både traditionelle forestillinger om skrækgenrens overklasse og med de seneste tyve års film, serier og bøger, hvor vampyrer i lange perioder har været særdeles meget på mode.

I serien støder man også på et stort antal bipersoner og arketyper fra fiktionens verden. Eksempelvis rager den lille gruppe på et tidspunkt uklar med en flok varulve, der har overpisset deres have.

Der ligger indtil videre to sæsoner af What We Do in the Shadows på HBO Nordic. I maj blev det offentliggjort, at en tredje sæson er på vej.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere