Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
Den amerikanske kongres grillede i den forgangne uge topcheferne fra Amazon, Facebook, Apple og Google i over fem timer for deres adfærd i, og ikke mindst kontrol over, den digital økonomi. Det skete som led i en serie af foreløbigt seks høringer om konkurrenceproblemer i den digitale økonomi.
Selvom der formelt var tale om en upolitisk komite-høring rettet mod mulige reformer af konkurrencereglerne, endte det med at blive yderst politisk og med to delvis adskilte dagsordener.
Mens den demokratiske side af kongressen ville diskutere konkurrencebegrænsende adfærd og problemer, ville den republikanske side også gerne afklare om Google og Facebook systematisk fjerner borgerlige synspunkter fra internettet.
Fjernelse af synspunkter, uden at dette prøves ved en domstol først eller uden, at de er åbenlyst problematiske, har ikke blot karakter af censur, men er også i strid med internettets grundlov.
Det sidste omfatter, at infrastrukturselskaberne ikke er ansvarlige for indholdet på internettet, da de modsat for eksempel aviser ikke redigerer heri. Derimod flytter de, ligesom postvæsnet, blot beskeder rundt.
Karakteren af de konkurrencebegrænsende beskyldninger
Selvom beskyldningerne om censur og politiske bias potentielt er de mest alvorlige, såfremt de fører til et opgør med internettets grundregulering og principper, er det indtil videre it-virksomhedernes konkurrencebegrænsende adfærd, der har påkaldt sig opmærksomhed.
Beskyldninger om blandt andet selv-begunstigelser, det vil sige favorisering af egne tjenester, er rejst mod både Amazon, Facebook, Apple, og Google og har navnlig i EU medførte egentlige sager.
Både generelt, og under høringen i den amerikanske kongres, benægtede it-selskaberne, at de forvrider konkurrencen via selvbegunstigelse.
Amazon måtte dog erkende, at man faktisk internt var i gang at undersøge sagen, og realiteterne er da også svære at løbe fra. En søgning på internettet med Google vil for eksempel som supplement til de traditionelle blå links levere en række Google tilbud og tjenester, ofte prominent placeret, der forsøger at lokke slutbrugeren i Googles retning.
Det reelle spørgsmål er derfor ikke, om de store it-selskaber er skyldige i forskellige former for selv-begunstigelse, men mere, om dette skader forbrugerne og er i strid med konkurrencereglerne. Alternativt, om man som foreslået i eksempelvis UK bør adressere problemet via særlig regulering fremfor at forsøge at strække konkurrencereglerne.
Navnlig klagerne forsøger ofte at skabe indtryk af, at det sidste er forholdsvis nemt, hvilket høringerne i den amerikanske kongres blandt andet forsøgte at komme til bunds i.
EU’ armlægning med Google viser udfordringerne
Uheldigvis er svaret, som så ofte, hverken simpelt eller ligetil. En pointe, der bedst kan illustreres med undersøgelserne af Google, der indtil videre er de eneste, der har ført frem til egentlige afgørelser. I EU - en bøderegn og i USA - frifindelse.
Selv om konkurrencereglerne ikke ubetinget kan sammenlignes i EU og USA er deres grundsubstans identisk.
Dominerende selskaber må ikke skade konkurrencen for eksempel ved at ekskludere konkurrenterne, hvilket dog ikke udelukker, at de udkonkurrerer disse.
Det skal blot ske via bedre og billigere produkter og tjenester. Det er således ikke ulovligt, at en række it-selskaber sætter sig på store dele af den digitale økonomi, blot det ikke sker på bekostning af forbrugernes interesser.
Som konsekvens heraf er der heller ikke nogen konkurrenceretlig skadesteori, der direkte omfatter selv-begunstigelse, og Google er da heller ikke er dømt herfor i EU. Hverken i Google Shopping fra 2017, Google Android, fra 2018 eller Google AdSense fra 2019.
Den sidste er dog ikke offentliggjort og som følge heraf vanskelig at analysere, men den synes i øvrigt heller ikke at omfatte selv-begunstigelse. De to andre behandles nedenfor.
Google Shopping omfatter diskrimination og søge bias
I Google Shopping fandt EU det problematisk, at Googles internet-søgetjeneste systematisk placerede Googles tjenester øverst og derved gav disse en konkurrencefordel.
Det er en adfærd, der udløste en bøde på 2,42 milliarder euro og påbud om at ændre adfærd inden 90 dage.
EUs skadesteori var dog ikke selv-begunstigelse, men snarere diskrimination og søge-bias knyttet til at det kun var Google’ tjenester, der blev placeret øverst i særlige bokse og udstyret med billeder og andre informationer, for eksempel priser.
Modsat blev konkurrerende tjenester henvist til de blå links og blev derved påført et handicap, da de i praksis var usynlige.
EU fandt Googles adfærd skadelig og ulovlig. Ikke fordi Googles algoritmer sorterede og rangerede mulige søgehits, men fordi Googles egne tjenester ikke blev kørt igennem denne.
I stedet var de altid sikret en plads øverst eller andet fremtrædende sted. Da forbrugerne sjældent kiggede længere forbi de første 5 til 10 hits, sikrer dette langt støre synlighed.
Google Shopping er diskutabel uden at være forkert
At sagen alligevel ikke er åbenbar, og Google derfor har pointer at fremføre i deres appel, skyldes navnlig, at det er gratis at søge på internettet.
Googles businessmodel er opbygget omkring to-siddede markeder, hvor Google tilbyder gratis tjenester som for eksempel internet-søgninger på den ene side og så skaber en profit på den anden.
I lyset af Googles businessmodel er det ganske forståeligt, at Google forsøger at nudge forbrugerne i retning af Google produkter.
Reelt opstiller EU's afgørelse en forpligtelse til at skabe søge neutralitet uanset dette ultimativt vil underminere evnen til levere tjenesten.
Det er en noget udvidet fortolkning af de konkurrenceretlige forpligtelser.
Netop det sidste forklarer ikke kun, hvorfor de amerikanske konkurrencemyndigheder i 2013 besluttede at lukke deres undersøgelse af Google, men også hvorfor udfaldet af EU’ sag er mere åbent end normalt fremført.
Heller ikke Google Android omfatter reelt selvbegunstigelse
I Google Android var det Googles vilkår for at indrømme licens på Android-styresystemet, der var problematisk og medførte en bøde på 4,34 milliarder euro.
Styresystemer, som Android, anvendes til at styre it-delen af smartphone og mobile tablet, og blev i Androids tilfælde stillet gratis til rådighed for producenterne. Dog med krav om, at disse præinstallerede visse Google Apps, herunder Google Search og Google Chrome, og derved sikrede disse en klar konkurrence fordel.
Heller ikke Google Android omfattede en skadesteori opbygget omkring selvbegunstigelse, men derimod ulovlig koblingssalg, hvor to adskilte produkter blev solgt samlet og konkurrenterne skubbet ud af app-markedet. I princippet en helt traditionel sag, og så alligevel på ingen måde.
I modsætning til normale sager om koblingssalg havde Google ikke noget ønske om at monopolisere app-markedet.
I stedet mente EU, at Google forudså en markedsudvikling, hvor brugerne gradvis skiftede fra stationære PC til mobile tablets og telefoner, og potentielt fravalgte Googles internet-søgetjenester. En udvikling, der gjorde det kritisk for Google at udvikle et mobilt alternativt samt sikre bred udbredelse heraf.
Faktisk mente EU, at Google interesse og investering i Android stammede herfra og var så stærkt, at man var villig til at hælde mange millioner i Android og forære det væk. Alene fordi dette via licens-politikken vil sikre udbredelse af mobiludgaven af Google’ søgetjeneste og derved kontrol over internet-søgninger.
Google’ motiv peger på en sag, der ikke burde være åbnet
Selvom det er svært at verificere det opstillede motiv knyttet til en bestemt markedsudvikling, fremstår det umiddelbart plausibelt. Ikke kun fordi over halvdelen af alle internet-søgninger i dag foregår via tablets og mobiltelefoner, men også fordi denne migration var en udvikling, som Bill Gates forudså allerede i 1995 og lod styre Microsofts tilgang til markedet (og konkurrenterne) i 90’erne.
At Google (og tidligere Microsoft) har spillet på en bestemt markedsudvikling, er ikke det samme som, at dette skader forbrugerne.
Ikke alene er Android modsat konkurrenterne gratis, men de vigtigste heraf (Apple) tilbyder slet ikke licens på deres styresystem.
Endvidere havde Google aktivt søgt at udbrede brugen af Android og derved gjort smartphones bedre og billigere.
Selvom intet af dette anfægter afgørelsen juridisk åbner det for spørgsmål om hvorvidt og hvordan forbrugerne drager fordel heraf, og derved om afgørelsen er gennemtænkt. Forhold Google formentlig vil påpege som led i deres appeal.
Forbrugernes interesser bør være i fokus
Som påpeget ovenfor er både Google Shopping og Google Android opbygget omkring mere traditionelle konkurrenceovertrædelser, om end navnlig Google Shopping synes at strække begreberne til grænsen.
Det gør ikke sagerne hverken stærkere eller svagere, men understreger dog at selv-begunstigelse kan være i strid med konkurrencereglerne såfremt forbrugernes interesser skades. Dette bør bare ikke antages uden videre.
Ikke alene har Google og de andre it-giganter succesfuldt opbygget en forretning, der leverer produkter og tjenester, der efterspørges af milliarder. Google og Facebook - tilmed uden at opkræver betaling herfor.
En kontrafaktisk markedsbeskrivelse, hvor Google skrives ud af mobiltelefoni universet og ikke udvikler Android, ser ikke engang særlig positivt ud.
Selvom der er alternativer til Android-styresystemet er disse enten dyrere at anvende eller slet ikke til rådighed.
At smartphones bragede igennem fra 2007 kan meget vel tilskrives, at Google så en strategisk interesse i at hoppe med på vognen og understøtte udviklingen via et gratis styresystem.
Uanset Googles eventuelle (dadelværdige) motiver var disse i praksis sammenfattende med forbrugernes langsigtede interesser og Google Android licensvilkår på ingen måde skadelig for disse.
Andre sager om selvbegunstigelse ser stærkere ud
EU's sager mod Google er ført igennem til egentlig afgørelser og kan derved analyseres (kritisk).
Selvom både Google Shopping og Google Android umiddelbart fremstår juridisk korrekte, forudsat faktum og beregninger holder, er der meget, som kan diskuteres.
Navnlig er det vanskeligt at se, hvordan forbrugernes interesser reelt skades, eller at adfærden er åbenbart dadelværdig. Begge verserer ved EU Domstolene og vil her blive trykprøvet.
Modsat synes andre konkurrencesager, der omfatter selv-begunstigelser, langt stærkere.
EU har for eksempel åbnet en undersøgelse af Amazon om et eventuelt misbrug af data, hvilket også blev bragt op under høringen i den amerikanske kongres.
Når virksomheder sælger produkter via Amazons platform, opnår Amazon indsigt i en række oplysninger om disse herunder priser, kundeprofiler og efterspørgsel. Angiveligt misbruger Amazon disse til at lancere konkurrerende produkter og tjenester hvilket synes uforeneligt med rollen som markedsplatform. I hvert fald når man, som Amazon, opkræver et salær for dette.
Snævert vindue for at føre konkurrencesager
Selvom den amerikanske kongres har åbnet en række høringer, hvor afhøringen af topcheferne for Amazon, Facebook, Apple og Google var den sjette i rækken, har der været meget lidt appetit på egentlige konkurrencesager i USA.
Delstaterne åbnede i 2019 en undersøgelse af Google, der minder om EU's Google Shopping, men det er tvivlsomt om disse har musklerne til at føre sagen igennem - medmindre de føderale konkurrencemyndigheder intervenerer.
I 2013 opgav de føderale konkurrencemyndigheder at forfølge en sag mod Google. Grundlæggende fordi de ikke følte sig sikker på Googles adfærd skadede forbrugerne, og sagen kunne vindes. I lyset heraf er interessen for gå tilbage hertil formentlig begrænset, medmindre det politiske pres bliver for stort.
Modsat USA har konkurrencemyndighederne i EU været villig til at tage handsken op og åbne konkurrencesager, der indirekte omfatter selv-begunstigelse. I første omgang mod Google og fremadrettet mod Amazon.
Ingen af dem er dog ukompliceret juridisk, og det er ikke engang evident, at forbrugernes interesser skades.
Derfor bør udfaldet heller ikke tages for givet.
Læs også:
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.