Der var engang hvor der var forskellige kabel- og wifi-standarder nok til at give de fleste forbrugere hovedpine.
Heldigvis har de sidste 10 år budt på en oprydning i diverse standarder - også selvom dongle-producent fortsat må være en af de nemmeste veje til at blive multimillionær.
En enkelt hovedpine består dog stadig: Forholdet mellem USB og Thunderbolt. For mens de to standarder deler stik, så er der store forskelle i hastighed og funktioner.
Men ifølge Intel, som har en finger med i de fleste it-standarder, så skulle den netop lancerede Thunderbolt 4-standard løse de fleste problemer.
Derfor byder standarden, som bygger oven på USB4, på hævede forventningerne til hvad computerne med Thunderbolt 4-porte skal kunne for at kunne tilslutte sig standarden.
Samtidig indfører Intel obligatorisk test af kabler og løsninger der vil benytte sig af Thunderbolt 4-standarden til skærme, hubs, ladere og hvad der eller kan opfindes af tilbehør.
Intel har endnu ikke afsløret en lanceringsdato for Thunderbolt 4, men skriver i firmaets officielle udmelding, at det sker ”senere i år” samtidig med at selskabets Thunderbolt controller 8000 lanceres.
Computere med udstyres forventes også at blive tilgængelige i 2020.
Tunderbolt-alliancen har lavet en video med de fleste ændringer og forklaringer som du kan se nedenfor.