Artikel top billede

Roman: En vandring gennem den totale amerikanske undergang

En dødelig epidemi, en sindssyg militsboss, en prædikant i store problemer – og en flok bevidstløse mennesker, der på mystisk vis bare går og går, mens verden bryder sammen om ørene på dem. Romanen Wanderers af Chuck Wendigs er solid apokalytisk ferieunderholdning.

Der er noget sært fascinerende ved apokalyptiske fortællinger, og sådan har det nok været siden Johannes Åbenbaring.

For hvad sker der egentlig, når man trykker Ctrl-Alt-Delete på samfundet? Hvordan reagerer mennesker, mens systemer og normer bryder ned – og hvad kommer der mon bagefter?

Det har mange forfattere beskæftiget sig med, og således også Chuck Wendig i romanen Wanderers.

Her begynder nogle amerikanere en dag at gå i en slags søvne.

Først er de få, siden bliver de flere og flere. Til sidst udgør den vandrende flok mange hundrede mennesker, der hverken taler, spiser, drikker, sover eller gør noget som helst andet end stædigt at vandre i samme retning.

Sideløbende med den dybt bizarre adfærd breder der sig en dødelig epidemi i det øvrige samfund, og undervejs gennem romanen bryder alt stille og roligt ned omkring søvngængerne, der bare vandrer videre.

En af de primære hovedpersoner er en teenagepige, der er søster til en af søvngængerne. Men man følger også en dybt religiøs prædikant og en virusforsker, som får uventet hjælp af en meget egenrådig kunstig intelligens.

Undervejs stifter man desuden bekendtskab med en dekadent og noget splittet rockstjerne, en dybt psykotisk militschef og andre arketyper fra den moderne amerikanske mytologi.

Wanderers er en mursten af en bog, der – siden den udkom sidste år – er blevet sammenlignet med en anden apokalyptisk klassiker, nemlig Stephen Kings The Stand, som vi for øvrigt har skrevet om her.

Men den er også mere orienteret mod science fiction, ligesom bogen i endnu højere grad forholder sig til nutidens dybt splittede amerikanske samfund.

Nogle vil måske finde de cirka 1.000 sider lidt meget at fordøje. Men bogen er velskrevet, relativt hurtigt læst og alt i alt rigtig fin – om end undertiden let deprimerende – underholdning at have med ud i sommerlandet.

Titel: Wanderers. Forfatter: Chuck Wendig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere