94 procent af det danske boliger og virksomheder har adgang til internetforbindelser med en hastighed på minimum 100 Mbit/s og 30 Mbit/s.
Det viser en ny kortlægning over bredbånd fra Energistyrelsen.
Dækningen på 94 procent er en stigning på et procentpoint, hvis man sammenligner med 2019.
10 kommuner har næsten fuld dækning
Flere steder i landet er der faktisk en internettilstand, som kan betegnes som fuld dækning, hvor over 99 procent af en kommunens boliger og virksomheder har adgang til de pågældende hastigheder.
For nu er det i alt ti kommuner, der har tæt på fuld dækning af højhastighedsinternet.
Det er Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Hvidovre, Kolding, Læsø, Skanderborg, Solrød, Varde og Vejen.
Også mange sommerhusejere kan glæde sig over, at de kan få adgang til hurtige forbindelser, når de holder ferie.
I perioden 2017 til 2020 er andelen af sommerhuse med adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload steget fra 52 til 73 procent, skriver Energistyrelsen.
72 procent af landet er dækket af fiber
Energistyrelsen bemærker overordnet, at der er sket en betydelig
fiberudrulning i stort set hele Danmark det seneste år.
Teleselskaberne øgede således investeringerne markant i landets digitale infrastruktur i løbet af 2019.
Samlet set løb investeringerne op i 8,6 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 23 procent sammenlignet med 2018.
Læs mere om det her: Den danske telebranche i stort investeringsboom: Største stigning siden 2008
Andelen af boliger og virksomheder, der er dækket af fibernet, er samtidig steget fra 68 procent i 2019 til nu 72 procent i 2020 på landsplan.
Få danskere vælger de hurtige internetforbindelser
I 2010 fremlagde den daværende VK-regering målsætningen om, at alle danskere ved indgangen til 2020 skulle have adgang til mindst 100 Mbit/s.
Men selvom udviklingen i de seneste par år er gået hurtig, er Danmark altså endnu ikke fuldt dækket med hurtigt internet.
Samtidig kan det konstateres, at selvom store dele af landet er dækket af hurtigt internet, så vælger mange danskere det faktisk ikke.
Ifølge en tidligere opgørelse fra Energistyrelsen er det kun under hver tredje husstand og virksomhed, der i i midten af 2019 havde valgt en forbindelse med minimum 100 Mbit/s.
Hele 80 procent kan endog få en forbindelse på 1 Gbit/s, men det havde kun en procent valgt.
Læs mere om det her: Danskerne siger nej til de hurtige internetforbindelser selv om de ligger lige ude i vejsiden: Nu skal udviklingen vendes