Medie: Elektriske lastbiler ruller ud på de danske veje til næste år
I løbet af det første kvartal 2021 vil det norske postvæsen og dets datterselskab Bring begynde testen af en række nye elektriske lastbiler af typen Volta Zero i Norge, Danmark, Sverige og Finland.
Det skriver Lastbilmagasinet.
Den nye lastbil skal bruges til distribution af pakker i større byer, og lastbilen har en vægt på op til 16 ton og en rækkevidde på mellem 150 og 200 kilometer. Volta Zero-lastbilen kendtetegnet ved at have et førerhus med et meget stort glasparti.
Bag Volta Zero står den norsk-svensk iværksætter-virksomhed Volta Trucks, og virksomheden kalder Volta Zero for verdens første el-lastbil, der er bygget specifikt til fragt i storby-miljøer.
I en pressemeddelelse udsendt af Bring Danmark, oplyser Volta Trucks administrerende direktør Rob Fowler, at han er stolt over at selskabet har indgået et eksklusivt samarbejde med Bring på det nordiske marked, som han betegner som et “vigtigt marked” for selskabet.
“Med svenske og norske stiftere er Volta Trucks et selskab mere stærke nordiske rødder. Målet for Volta Trucks er at skabe en specialbygget fuldelektrisk lastbil, der øger sikkerheden for fodgængere og andre trafikanter, og samtidig giver bedre luftkvalitet til alle,” siger han ifølge pressemeddelelsen.
Apple dropper måske opladeren til ny iPhone
Meget tyder på, at der ikke kommer til at følge en oplader med i kassen, hvis du køber Apples næste iPhone, der ventes at blive lanceret i løbet af efteråret.
Det vurderer Apple-analytikeren Ming-chi Kuo ifølge blandt andet 9to5mac.
Udover opladeren ventes det også, at kassen heller ikke vil indeholde de indtil nu obligatoriske hvide høretelefoner.
En del af forklaringen er, at mange i forvejen har opladere og høretelefoner i husstanden, og samtidig vil udeladelsen gøre det muligt for Apple at lave en betydeligt mindre indpakning, som både vil være mere miljøvenlig, men også vil kunne minimere fragtomkostningerne.
Sidstnævnte vil blandt andet betyde, at Apple kan holde priserne i ro på telefonen, uden at det går udover indtjeningen, selvom det ventes at selve telefonen vil være dyrere at producere end normalt, fordi den bliver 5G-kompatibel.
Ming-Chi Kuo vurderer samtidig, at Apple vil stoppe med at sælge de to eksisterende opladere på 5 watt og 16 watt, der nu i stedet vil blive erstattet med en helt ny oplader på 20 watt.
Her er planerne for Teslas tyske fabrik
Tesla har offentliggjort nye planer for den fabrik, som selskabet er ved at opføre ved den tyske hovedstad Berlin.
Det skriver det amerikanske elbils-medie Electrek.
Tesla forventer, at fabrikken allerede til næste sommer vil kunne begynde at producere de første europæiske udgaver af Teslas SUV, Model Y.
De nye planer for fabrikkerne, der nu er indleveret til godkendelse hos bystyret i Berlin, viser dog samtidig, at selskabet ikke længere har planer at producere batterier på fabrikken.
Tesla har tidligere oplyst, at selskabet vil producere i omegnen af 500.000 biler om året på fabrikken. I de nye planer står der blot 500.000 eller flere.
Til gengæld planlægger selskabet nu at opføre en testbane i forbindelse med fabrikken
For at kunne opføre den nye testbane forventer Tesla dog, at det vil blive nødt til at fælge 30 procent flere træer i forbindelse med byggeprocessen end først antaget.
Se en video fra byggepladsen her.