Artikel top billede

Dansk milliard-aftale med Alibaba bliver nu droppet

En dansk milliardaftale med den kinesiske e-handelsgigant Alibaba er blevet droppet. Aftalen skulle ellers have gjort det muligt for kinesiske forbrugere at købe dansk bacon over internettet.

I 2018 blev det med stor fanfare offentliggjort, at det danske slageri Danish Crown havde landet en fem år stor milliard-aftale med den kinesiske virksomhed Win-chain, der er ejet af den kinesiske it-gigant Alibaba.

Men den aftale bliver nu afbrudt efter blot to år, meddeler Danish Crown på selskabets hjemmeside.

Ved indgåelsen aftalen lød det, at den havde en minimumsværdi på 2,3 milliarder kroner over den fem årige periode.

Svinekødet skulle sælges på Winchains digitale platforme og i de fysiske supermarkeder, som Alibaba har opført i Shanghai-området.

Læs også: Danish Crown lander milliardaftale med Alibaba

Afbrydes trods klokkeklar aftale

Ifølge Danish Crown har det dog vist sig at den kinesiske virksomhed ikke har købt så meget svinekød som aftalt.

Det skyles ifølge det danske slagteri blandt andet at det Alibaba-ejede Winchain kæmper med økonomiske problemer.

”Winchain er udfordret økonomisk, så selvom vi havde en klokkeklar kontrakt, gav det ikke mening at fortsætte samarbejdet,” siger Søren Tinggaard, der er Danish Crowns direktør for retail og foodservice i Kina, i pressemeddelelsen.

Svinekødet til den Alibaba-ejede virksomhed skulle leveres fra Danish Crowns fabrik i Shanghai, der forarbejder og pakker dansk svinekød.

Selskabet oplyser, at der generelt er stor interesse for dansk svinekød fra blandt andet hoteller, restauranter og fastfood-branchen i Kina.

Alibaba blev grundlagt i 1999 af Jack Ma, der i dag er Kinas rigeste person. Selskabet har i dag mere end 117.000 ansatte på verdensplan.

Læs også: I sidste uge modtog Michael Jensen et overraskende opkald fra mægtige Alibaba: "Jack Ma vil gerne yde en donation. Ved du, hvem jeg skal tale med i Danmark?"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere