Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
Digitalisering bliver det nye konkurrenceparameter, og mange virksomheder står og kigger på, hvordan vi angriber den størrelse.
Men lad os nu skære ind til benet og få sat de rigtige digitaliseringsspor i gang, så vi faktisk ser digitalisering som en medspiller og ikke en modspiller.
I enhver virksomhed drejer det sig om en effektiv salgsmotor og så billig produktion som mulig med høj kvalitet. Men hvor skal vi kigge hen?
Vi begynder med at kigge på salgsmotoren. CRM er din kikkert, og webshoppen er din nye sælger.
CRM er i mange år blevet brugt forkert, fordi man glemmer de helt basale ting, der skal registreres for at opnå den digitale gevinst.
At:
• Segmentere dine kunder, så du ved, om I bruger tiden på kunder, der vil købe.
• Snakke med beslutningstagerne og få dem registreret, da alt andet bare bliver kaffemøder.
• Sørge for at den næste salgsfremmende aktivitet er registreret. Hvis din sælger går fra kundemødet uden dette, så drop kundeemnet.
• Anvend eksempelvis indtale af besøget via din mobil, så det automatisk kommer ind i CRM med de rette data.
Webshoppen kan blive din allerbedste sælger og brokker sig aldrig og har altid åbent, men husk nu:
At:
• Du godt kan glemme det, hvis ikke du ligger på side 1 på Google på dine nøgleord.
• At skabe muligheden for få klik og let betjening for kunden,for ellers er kunden væk allerede efter første besøg.
• At automatisere bagved så pluklisten er klar, og ordren kan ekspederes uden stamdatafejl.
• En effektiv webshop giver din virksomhed nye muskler.
Herefter skal vi tilbage i maskinrummet og optimere produktion.
Utroligt mange steder spilder vi tiden i produktion, og en række tilbageløb opleves.
Områder, der skal have et særligt digitalt eftersyn, er:
• Stamdata på produkterne, så U-ruter, produktionstider og forecast giver det rette billede.
• Effektiv reklamationshåndtering, så vi samler erfaringer op systematisk og struktureret.
• Kvalitetssikre processer, hvor der i dag sker menneskelige fejl.
Endelig skal vi sikre, at vi også har medarbejdere, der kan betjene de digitale instrumenter.
Medarbejderne bliver ekstremt vigtige og derfor skal vi have dem om-programmeret, så de tænker digital.
De skal:
• Vide hvorfor vi automatiseret proces x, og hvad de skal bruge den frigivne tid til.
• Havde fleksibiliteten til at arbejde hjemme, når de kan strukturere en effektiv arbejdsdag.
• Stole på, at pc og robotter er gode arbejdskollegaer, der fjerner de dødkedelige rutineopgaver som eksempelvis arkivering.
Så krølfedtet skal væk, og de digitale processer skal i spil, hvis man vil overleve på den lange bane.
Gode råd:
- Brug salgsmotoren til det, som den er tænkt til, nemlig at skabe omsætning.
- Forkerte stamdata gør, at din produktion bliver unødvendig dyrere.
- Digitaliser dine medarbejdere, så de er med på rejsen.
- Pc og robotter, der udfører rutineopgaver, er jeres ven og ikke fjende.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.