Digital forvaltning får open source-webside

En ny hjemmeside skal gøre det lettere for offentlige ledere at lære af andres digitaliseringsprojekter. Siden er udviklet i open source så den lever op til danske tilgængelighedskrav, og man kan frit hente systemet og bruge det til sine egne websider.

Den Digitale Taskforce, som overser en række processer i digitaliseringen af den offentlige sektor, har fået ny hjemmeside, som i tråd med taskforcens egne anbefalinger bygger på open source.

Siden er baseret på open source-teknologien Typo3, som er blevet videreudviklet, så den passer til de tilgængelighedskrav, der stilles til offentlige danske websider.

Andre offentlige institutioner kan derfor frit hente deres egne versioner af Den Digitale Taskforces Typo3-udgave, som ligger tilgængelig på websiden.

Vil ikke direkte anbefale OS

Til trods for, at Den Digitale Taskforce har valgt systemet, vil lederen af Den Digitale Taskforce, Thomas Nielsen, ikke gå ud med en decideret anbefaling.

- Vi er glade for, at vi i dette tilfælde får nogle klare og synlige gevinster ved at vælge et Open Source system. Men vi har en meget pragmatisk tilgang til spørgsmålet om, hvilke system man bør vælge. Vores holdning er, at valget mellem open source og andre it-løsninger altid bør tages ud fra, hvad der giver bedst forretningsmæssig værdi, udtaler han.

www.e.gov.dk skal ansatte i det offentlige kunne hente råd og værktøjer til konkrete digitaliseringsprojekter og dermed trække på de erfaringer, andre allerede har gjort.

- Vores mål er, at de mange mennesker, der arbejder med digital forvaltning i Danmark kan bruge hjemmesiden i deres hverdag, udtaler Thomas Nielsen.

Der vil være uddybende informationer om vidtrækkende offentlige it-projekter som FESD og eDag2 samt en række brugerhistorier og eksempler på fornuftige fremgangsmåder inden for digitalisering af den offentlige sektor.

Hjemmesiden vil være under løbende udvikling frem til marts 2005, og det vil ske i samråd med brugere og målgrupper for siden.

Relevant link

Den Digitale Taskforces nye side




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel