Artikel top billede

(Foto: Foto: Anthony Quintano, CC BY 2.0)

Mark Zuckerberg i kursskifte: Nu kan Facebook-ansatte få lov til arbejde hjemmefra permanent

Et regulært paradigmeskifte er i gang i Silicon Valley, hvor flere og flere virksomheder lader medarbejderne fortsætte med at arbejde hjemmefra. Nu bakker Facebook-stifteren Mark Zuckerberg også op om trenden.

Facebook-stifteren Mark Zuckerberg melder sig nu i koret af topchefer, der oven på corona-krisen vil tillade medarbejderne at arbejde hjemmefra permanent.

Det skriver den amerikanske avis New York Times.

Hos Facebook blev medarbejderne sendt hjem fra kontorerne i marts, da coronavirussen begyndte at blive spredt i USA, og perioden med hjemmearbejde har ifølge Mark Zuckerberg fået selskabet til at revurdere sine tidligere krav om, at medarbejderne skal arbejde fra fælleskontorer.

Ifølge Mark Zuckerberg vil ny-ansatte, der har status som senior-udviklere få tilladelse til at arbejde hjemmefra, mens nuværende medarbejder kan ansøge om at arbejde hjemmefra.

Facebook-stifteren vurderer, at ændringerne vil få den konsekvens, at halvdelen af selskabets i dag 45.000 ansatte vil arbejde hjemmefra inden udgangen af dette årti.

Læs også: Twitter lader ansatte arbejde hjemmefra på ubestemt tid

Frygter produktivitets tab

Ifølge New York Times har Mark Zuckerberg ligesom mange andre tech-topchefer længe frygtet, at medarbejderne vil blive mindre produktive, hvis de arbejdede hjemmefra.

For 10 år siden valgte den tidligere Marissa Mayer, der tiltrådte som topchef hos Yahoo efter mange år hos Google, eksempelvis at sløjfe Yahoos tilbud om hjemmearbejde.

Hun tog beslutningen efter, at hun kunne konstatere, at de hjemmearbejdende i firmaet loggede på deres vpn-forbindelser med en meget lav frekvens.

Læs også: Sådan afslørede Yahoo-bossen sine dovne medarbejdere

Men nu er trenden i de store tech-virksomheder tilsyneladende vendt.

Kan skabe store forandring som iPhonen

Jack Dorsey, der er stifter og topchef for både Twitter og fintech-virksomheden Square, er kommet med lignende meldinger til de ansatte i begge virksomheder, og Google har også meddelt de ansatte, at de kan arbejde hjemmefra indtil udgangen af året.

Aaron Levie, der er stifter topchef for cloud-firmaet Box, forudser, at den øgede brug af hjemmearbejde kan give anledning til et nybrud, der minder om det vi så, da Apple i 2007 lancerede iPhonen.

Mange har forudset at mulighederne for at arbejde over alt i verden kan få betydning for de tårnhøje ejendomspriser i Silicon Valley. Men Aaron Levie vurderer, at det stikker dybere end det, skriver han på Twitter .

”Den medvind som hjemmearbejde har fået er lige så stort et paradigmeskift, som det vi i så, da iPhonen blev lanceret i 2007. Det handler ikke om ejendomspriser. Det handler om, hvordan produkter bliver designet, hvordan teams samarbejder og om hvordan virksomheder bliver ledet i fremtiden,” skriver han.

Læs også: Hjemmearbejde har ramt de offentligt it-ansatte hårdest: Mere end hver tredje har fået det dårligere under coronakrisen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere