Artikel top billede Ikon

Grønt lys for dansk corona-app: Apple og Google frigiver smittesporingsløsning

Apple og Google har nu frigivet deres smittesporings-løsning i en offentligt tilgængelig software-opdatering, og dermed er vejen banet for, at Netcompanys smittesporings-app kan blive udrullet til danskerne.

I slutningen af april frigav Apple og Google en betaudgave af selskabets løsning til smittesporing.

Men nu meddeler de to selskaber til Computerworld, at løsningen endeligt er blevet frigivet i en offentlig tilgængelig software-opdatering.

Det betyder, at sundhedsmyndighederne i Danmark og andre lande nu kan begynde udrulningen af deres smittesporings-apps, hvis deres apps ellers er blevet klar til lancering.

Løsningen som Apple og Google kalder for ”Exposure Notification” er ikke i sig selv en app, men en API der gør det lettere for myndigheder at udvikle deres egne smittesporings-apps.

Læs også: Apple og Google frigiver beta-udgave af meget omtalt smittesporings-løsning

22 lande klar til at bruge løsning

Apple og Google oplyser, at 22 lande fordelt på fem forskellige kontinenter indtil videre har bedt om at få adgang til API’en, og de to selskaber forventer, at endnu flere vil bede om at få adgang til API’en i de kommende uger.

I Danmark er Netcompany ved at udvikle en smittesporings-app, der får navnet Smittestop, og sundhedshedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste den 13. maj i folketingssalen, at den nye app vil gøre brug af Apple og Googles teknologi.

Samtidig meddelte Sundheds- og Ældreministeriet tidligere i denne uge, at den danske app forventes at være klare til lancering i løbet af den næste måned.

Læs også: Sådan kommer Apple og Googles store samarbejde om en API til smittesporing til at fungere

Anvender decentral løsning

Appen kommer ifølge ministeriet til at bygge på en ”decentral kontaktregistrering,” hvor data ikke gemmes på en central server, men alene gemmes på den enkelte persons telefon.

“Data fra appen kan udover at hjælpe borgerne med smitteopsporing bidrage med information om smittespredning til brug for planlægning af testkapacitet. Partierne er derfor enige om, at den enkelte borger skal have mulighed for, som et tilvalg, at dele sine data fra appen anonymt og aggregeret med sundhedsmyndighederne,” lyder det fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Læs også:

Dansk corona-app bliver lanceret om en måned - når Apple og Google er klar: Al data vil blive på danskernes telefoner

Sådan ser Apple og Googles smittesporings-løsning ud - se billederne her


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere








Læses lige nu