Artikel top billede

(Foto: TDC)

TDC mister 61.000 tv-kunder på tre måneder

TDC mistede 61.000 tv-kunder og 35.000 mobilkunder i årets første kvartal. Tilbagegangen af kunder blev accelereret af konflikten, som TDC har haft med Discovery, oplyser topchef Henrik Clausen, der ikke er tilfreds med Nuudays præstation for årets tre første måneder.

TDC mistede 61.000 tv-kunder i årets første kvartal, og det får driftsresultatet til at falde.

For årets første tre måneder landede TDC et driftsoverskud på 1,664 milliarder kroner, hvilket er to procent lavere end samme periode året forinden, hvor tallet hed 1,698 milliarder kroner.

Samtidig dykker selskabet omsætning med 4,1 procent, hvilket er 178 millioner kroner lavere end sidste år. For årets tre første måneder lyder omsætningen på 4,1 milliarder.

Læs også: Slagelse Kommune og TDC i storkonflikt om fiberudrulning: Afblæser fiberudrulning for tusindvis af kunder

TDC skriver i en pressemeddelelse, at kvartalsregnskabet understøtter forvetningerne til helåret, på trods af tilbagegangen i tv-forretningen.

"Resultatmæssigt er vi efter første kvartal på det niveau, vi havde forventet. Vi har holdt kadencen, og vores strategiske investeringer i fibernet og 5G ruller som planlagt, trods de udfordringer, som covid-19 medfører. Vi har samtidigt reduceret vores driftsomkostninger, hvilket er et vigtigt fokus i denne fase af transformationen af TDC,” skriver Henrik Clausen, administrerende direktør og koncernchef i TDC Group.

Konflikt med Discovery koster dyrt

TDC oplyser, at tilbagegangen i kvartalet var drevet af Nuuday, TDC's kundefokuserede forretning, hvor tv-forretningen mistede 61.000 kunder i forhold til samme kvartal sidste år.

Samtidig faldt antallet af private mobilkunder med 35.000, mens antallet af private bredbåndskunder gik tilbage med 31.000, oplyser selskabet.

Læs også: TDC vil ikke søge penge til lønkompensation - men Telia og 3 vil

Selvom de økonmiske resultater ligger i tråd med forventningerne til året, så er selskabet administerende direktør, Henrik Clausen ikke tilfreds med den tilbagegang, der ses hos Nuuday-selskabet.

”Forretningsmæssigt har Nuuday ikke leveret på forventningerne, og det kan vi ikke være tilfredse med. Særligt YouSee har som følge af udløbet af aftalen med Discovery fået en dårlig start på kvartalet med mange opsigelser på tv, hvilket har haft en afledt effekt på mobil og bredbånd," skriver han og fortsætter:

"Vi har fuldt fokus på at stoppe denne negative udvikling og eksekvere på vores målsætning om at skabe den bedste oplevelse for vores kunder, både når det gælder fleksibilitet og kvalitet, og uanset om det gælder tv-indhold, telefoni eller bredbåndsløsninger.”

Med accellerationen i tabte kunder for årets første kvartal har TDC nu mistet 115.000 tv-kunder på et år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis