Artikel top billede

Christine Hunderup, digital udviklingsdirektør i Velliv (tv.) og Mikael Munck, direktør og stifter af 2021.AI. (Foto: Pr-foto)

2021.AI i nyt samarbejde med en af Danmarks største pensionsselskaber

Danske 2021.AI har netop indgået et samarbejde med pensionsselskabet Velliv, der skal sikre en overholdelse af EU's retningslinjer for kunstig intelligens.

Danske 2021.AI er gået sammen med pensionsselskabet Velliv i et nyt samarbejde.

Pensionskassen vil nu, som en af de første organisationer i EU, implementere unionens 'Ethical Guidelines for Trustworthy AI' på 2021.AI's Grace-platform.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I februar 2020 lancerede EU retningslinjer for både data og kunstig intelligens. Her var formålet at sikre forbrugerrettigheder og en ansvarlig behandling af forbrugerdata nu og i fremtiden.

Læs også: Vestagers nye data-forslag får ros fra alle sider: "Jeg kan ikke vente med at læse, forstå og bidrage til at forme det fremtidige Europa"

Herefter har 2021.AI standardiseret de processer og arbejdsgange på tværs af databehandling og udviklingen af AI-modeller for at sikre transparens, sporbarhed og revisionsspor, skriver selskabet.

"Vi har med Grace platformen fået et forspring med hensyn til de tanker som EU har fremsat omkring borgernes tiltro til virksomhedernes brug af AI. Således kan vi sikre fuld sporbarhed og dokumentation i forhold til EU’s nye guidelines for, hvem der arbejder med data, hvad der arbejdes med, og ikke mindst hvem der er ansvarlig for arbejdet," skriver Mikael Munck, administrerende direktør og stifter af 2021.AI, i meddelelsen.

Tæt samarbejde med EU

Velliv har i flere år anvendt robotter til at styrke kundeservicesen. Her vil implementeringen af kunstig intelligens være en naturlig forlængelse, fremgår det.

"Vi ligger inde med følsomme data, som vi skal sikre for vores kunder. Den udfordring har EU's data- og AI guidelines, og 2021.AI løst for os, hvilket nu give os det helt rigtige afsæt til at sætte fart på udviklingen af AI for blandt andet at sikre vores kunder en bedre og mere målrettet service uden at vi er på kompromis med sikkerhed og etik," skriver Christine Hunderup, digital udviklingsdirektør i Velliv.

2021.AI skriver, at selskabet er den eneste danske virksomhed, der har arbejdet sammen med EU omkring udformning af EU's dataetiske retningslinjer.

Mikael Munck oplyser i pressemeddelelsen, at 2021.AI's samarbejde med EU's High-Level Expert Group for AI fortsætter fra maj, hvor EU ønsker at blive endnu mere konkrete i forhold til retningslinjerne og implementeringen af dem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere