Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Meget tyder på, at hjulene begynder at rulle igen efter sommerferien. Det kan give pres på dine it-systemer. Så er de klar til genåbningen og normale tilstande?
Her er de mest oplagte områder, som man skal have fokus på:
CRM
Din pipeline er sikkert smadret pt. – men i takt med at tingene åbner, er det vigtigt at tage dialogen med kunderne, så du får en opdateret pipeline. Denne er også vigtigt for jeres planlægningsafdeling og produktion.
Er dine kontaktpersoner opdateret hos kunderne?
I krisen er der sket fyringer og omrokeringer, så derfor kan din normale kontaktperson ikke være ansat mere.
Det er vigtigt, at du ved, hvem der er beslutningsansvarlig hos kunden, når projektet starter op igen.
Dialogen med de enkelte leads og kunder
Kig dit indhold i CRM igennem: Er tingene struktureret? Projekterne kan have taget en drejning, eller man kan blive glemt, hvis man ikke holder dialogen.
Måske har din virksomhed også skiftet sælger, og en ny person skal have overblikket.
BI
Krystalkuglen bliver endnu vigtigere i takt med, at man går fremad.
Særligt er følgende vigtigt:
- Har vi styr på de faktiske produktionsomkostningerne, så vi derfra ved hvilke kunder, vi tjener mest på. Især kan man være fristet til at lave kampagner med reducerede priser i en periode - så gør det med omtanke med hjælp fra BI-systemet.
- Forecast og minimumlagre er skruet ned. Men i takt med at salget stiger, er det vigtigt, at vi har det rette beslutningsgrundlag, og her kan BI-systemet hjælpe. Kig på finanskrisen og sammenlign i dit BI, hvilke varer der først steg og dermed få justeret minimumlager og forecast. Det vil være bittert at sige nej til ordrer.
Webshop og selvbetjening
Virksomhederne har skåret ind til benet - så derfor er det nu værd at kigge på din webshop.
Er flowet automatiseret, og lægger man i højere grad op til selvbetjening, og dermed udvidede åbningstider for kunden.
Folk kommer til at handle mere og mere online og krisen har blot fremskyndet dette. Så webshoppen kan være nøglen til at vækst og husk du også skal kunne findes frem Google-søgninger😊
Så systemerne bliver vitale og de virksomheder, der er klar til at rykke hurtigt frem vil vinde markedsandele.
Digitalisering er ikke kun et buzzword - men et meget afgørende konkurrenceparametre i fremtiden.
Men systemerne skal også betjenes af mennesker, så derfor er du nødt til at kigge over i it-afdelingen: Har vi de rette personer, der kan eksekvere og hvad med leverandørerne – er de klar?
Så genåbningen af dine it-systemer bliver den største gamechanger og især, hvordan I håndterer det.
Gode råd:
• Har vi styr på kundens projekt efter krisen og dermed hvordan ser vores pipeline ud?
• Er vores kontaktperson hos kunden der stadigvæk så vi kan genoptage dialogen?
• Bruger vi tid på at analysere vores BI-data så vi ved hvilke varer vi kan lave kampagner på?
• Er vores webshop klar til en vækst og har vi fået automatiseret processerne
• Kig på it-afdelingen – har vi det rette hold der kan forandre og digitalisere på kort tid?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.