Artikel top billede

Bogserie: I rummet kan ingen se dig mutere

Bøgerne bag serien The Expanse er knaldgod underholdning, der kombinerer klassisk space opera og military sci-fi med effektiv og dynamisk fortællekunst, ekstremt farverige personer samt politisk konflikt i den helt store stil.

Abonnenter af Amazon Prime Video er måske bekendt med The Expanse, en science fiction-serie i p.t. fire sæsoner. Serien deler vandene lidt; nogle finder den fremragende, andre gør absolut ikke.

Men bøgerne bag har til gengæld høstet ros i brede kredse, og med god grund. Så lad os tage et kig på dem.

Der er indtil videre otte romaner og otte lange noveller eller ”novellaer”, der alle foregår nogle hundrede år ude i fremtiden.

Her har en revolutionerende motor kortet rejsetiden til solsystemets ydre planeter ned til uger og måneder i stedet for år. Mars, Jupiters måner og hundredvis af asteroider er koloniseret, spændingerne stiger mellem befolkningerne, og man skal holde tungen lige i munden for ikke at udløse den totale krig.

Underholdning med grundlæggende respekt for fysik

Ude i det iskolde verdensrum falder kaptajn James Holden og hans besætning over et molekyle, der får mennesker til at mutere til ukendelighed. Det kan potentielt fungere som et ganske effektivt våben, hvis det da ikke tager livet af menneskeheden først.

Der er selvsagt en del, der gerne vil have fingrene i dette ”protomolekyle.” De lægger ikke fingrene imellem, og undervejs forsøger Holden & Co. at gøre deres bedste for ikke at blive slået ihjel i det enorme, tomme rum mellem planeterne.

Indrømmet: Det lyder en smule corny. Men Expanse kombinerer klassisk space opera og military sci-fi med effektiv og dynamisk fortællekunst samt politisk konflikt i den helt store stil.

Bøgerne foregår i en ret konsistent og gennemtænkt verden, der undgår at stikke helt af i fortænkte og uforståelige fremtidsscenarier, hvilket en del sci-fi kan have tendens til.

Her er også en vis respekt for grundlæggende fysiske principper.

Ekstremt alsidigt persongalleri

Expanse rummer både moralske helte, tvivlsomme medhjælpere, psykotiske rebeller, magtgale politikere, grådige industrifyrster – og hovedpersonerne er veldefinerede, troværdige og med så mange kanter, at de er interessante at følge.

Der er en lang række farverige bipersoner. Undertegnedes favorit er en gennemført kynisk, kvindelig FN-vicesekretær med indiske aner og forkærlighed for flagrende gevandter og et sprogbrug, der ville få Kaptajn Haddock til at lette anerkendende på kasketten.

Denne alsidighed væsentlig, hvis man skal tygge sig gennem mange tusinde sider plus det løse.

Bøgerne er opbygget i relativt korte afsnit set fra en række nøglepersoners synspunkt og minder i fortælleform og stil en del om A Song of Ice and Fire (bøgerne bag A Game of Thrones). Det er der en god forklaring på.

Forfatternavnet James S. A. Corey er nemlig pseudonym for Daniel Abraham and Ty Franck, der begge har arbejdet tæt sammen med George R.R. Martin.

Nye læsere kan med fordel lægge ud med bind ét – Leviathan Wakes – og dernæst tage de efterfølgende romaner i rækkefølge. Undervejs kan man udbygge med novellaerne, der fylder ekstra perspektiver på den primære handling.

Serien dykker lidt i et par af de mellemste udgivelser, men bundniveauet er højt, og undertegnede har slugt samtlige udgivelser råt. Det er ganske enkelt knaldgod underholdning.

Bogserie: The expanse. Første bind: Leviathan Wakes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere