Artikel top billede

Film: En chip ser rødt på Netflix

I Upgrade får en lammet mand førligheden igen med hjælp fra en AI-udstyret chip med forkærlighed for selvtægt, ultravold og akavet kampsport. Resultatet er ikke uden sort humor.

Filmen Upgrade foregår i en ikke superfjern fremtid med selvkørende biler på gaden og politidroner over ethvert gadehjørne.

Her sætter den let bagstræberiske Grey klassiske muskelbiler i stand og sælger dem videre til velhavere.

Det hygger han sig godt med, mens den karrieremindede og succesfulde hustru Asha for alvor skaffer parret brød på bordet.

Men et voldsomt overfald lukker ned for lykken. Asha mister livet, Grey lammes fra halsen og ned, og politiet er – allestedsnærværende overvågning til trods – ikke til megen hjælp i jagten på gerningsmændene.

Heldigvis tilbyder den excentriske og vulgært velhavende technofyrste Eron ham en opgradering i form af STEM; en chip med AI, som kan styre Greys krop og give ham førligheden igen.

STEM udstyrer ham også med guddommeligt overblik, lynhurtige bevægelser og en ekstremt effektiv – om end svært akavet – kampsportsstil.

Hvilket alt sammen er ganske nyttigt, når man på egen hånd giver sig til at jage misæderne. Der selv er udstyret med diverse tekniske implantater, der gør dem svære at bide skeer med.

Hurtigt viser det sig dog, at STEM har sin helt egen vilje og en lidt usund forkærlighed for ultravold, hvilket skaffer Grey en del problemer på halsen.

For tiden er det lidt som at vinde i Lotto at trawle Netflix igennem og falde over en film, man hverken har set før, og som viser sig at være virkelig solid underholdning.

Det er Upgrade et godt eksempel på. Den australske film har et par år på bagen, men er fløjet langt under radaren, blandt andet fordi både instruktør og medvirkende er stort set ukendte herhjemme.

Men det skal man ikke lade sig narre af. Upgrade parrer flotte effekter og et solidt manus med en undertiden ret sort humor og kan varmt anbefales.

Titel: Upgrade. Streaming: Netflix, Cmore m.fl.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere