Artikel top billede

Danmark på vej med særlig corona-app - skal overvåge og registrere dine bevægelser

Inden for de kommende uger er de danske sundhedsmyndigheder klar med en app, der skal anvendes specifikt til at overvåge danskernes bevægelsesmønstre.

Inden for de kommende uger vil det blive muligt at downloade en app, der specifikt skal anvendes til at sende brugernes bevægelsesmønstre videre til de danske sundhedsmyndigheder.

Oplysningerne skal anvendes som datagrundlag i de danske sundhedsmyndigheders arbejde med at få styr på corona-virussens udbredelse - og den bliver frivillig at downloade.

Det fremgår af de nye retningslinier, som statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag aften præsenterede for danskerne og efterfølgende offentliggjorde.

Den pågældende app - som vil kunne downloades af alle over 15 år - får relativt høj nøjagtighed og vil i første version blandt andet kunne registrere, hvis brugeren opholder sig inden for omkring en meter fra en anden bruger af app’en.

Sundhedsmyndighederne understreger, at alle data vil blive anvendt i anonymiseret form.

Data kan dels ‘styrke datagrundlaget for sundhedsmyndighedernes løbende epidemiologiske overvågning af smitteudbredelse og dermed understøtte beslutningerne om den gradvise åbning af samfundet, dels understøtte en hensigtsmæssig adfærd blandt borgere, som kan minimere smitteudbredelse i takt med, at samfundet gradvist genåbnes,” hedder det i det udsendte materiale.

Det finder du i sin helhed her: Covid-19: Første trin i kontrolleret genåbning af det danske samfund.

App'en kommer til at udgøre en del af den ekstraordinære dataindsamling, som myndighederne har iværksat på grund af corona-virussen.

Myndighederne indsamler i dag også data fra eksempelvis de danske telemaster, ligesom DK Hostmaster udleverer informationer om samtlige ny-registreringer til politiet for tiden.

Læs også:

DK Hostmaster udleverer data om domæne-ordrer til dansk politi

Google frigiver overblik over lokationsdata på brugere i 131 lande: Se de danske bevægelsesmønstre her

Telebranchen klar til at assistere med lokationsdata

Statens Serum Institut vil have adgang til lokationsdata om danskernes mobiltelefoner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere