Telebranchen er klar til at åbne op for, at myndighederne kan få adgang til lokationsdata fra det danske mobilnet.
Det skriver Berligske.
Her udtaler Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, at man nu er i dialog med myndigheder og Rigspolitiet.
"Som udgangspunkt ønsker vi selvfølgelig at assistere, hvor vi kan, hvis det giver værdi for myndighederne i bekæmpelse af sygdommen. Vi skal dog sikre os, at det sker på et solidt og juridisk forsvarligt grundlag med en klar hjemmel," lyder det.
Læs også: Statens Serum Institut vil have adgang til lokationsdata om danskernes mobiltelefoner
I Norge henviser Jakob Willer til, at Telenor og Telia i nogle uger har leveret oplysninger fra mobilnettet til myndighederne. Data er anonymiseret og aggregeret, så man ikke kan spore enkeltpersoner.
Det vil teleselskaberne i Danmark også hurtigt kunne levere, mener Jakob Willer, der dog endnu ikke kan sige, hvornår en aftale kan være på plads.
Flere eksperter vurderer over for Berlingske, at der som udgangspunkt ikke er problemer i forhold til beskyttelse af privatlivets fred ved at udlevere anonymiseret og aggregeret data, og hvis det sker efter det norske eksempel.
Tidligere i marts hjalp teleselskaberne med at sende en sms fra Rigspolitiet til otte millioner danske mobilbrugere.
Læs mere om det her: Danske teleselskaber har for første gang nogensinde sendt sms til samtlige danske mobilbrugere: "Det er historisk"