Microsofts næste Surface Book får sig en overraskelse om bord
Den næste topmodel i Microsofts Surface-familie af bærbare enheder vil ifølge nyhedsmediet Forbes gemme på en overraskelse.
Afløseren til Surface Book 2, givetvis kaldet Surface Book 3, vil byde på en hidtil uset processor fra Intel, baseret på den såkaldte ’Tiger Lake’ arkitektur.
Det fremgår af lækkede benchmark-resultater fra testprogrammet 3Dmark’s database, hvor en formodet Surface Book 3 døbt ’OEMTI OEMTI Product’ dukker op med en såkaldt ’Tiger Lake-U’ processor ombord. Særligt for enheden er en 256gb ssd, som kun optræder i Microsoft Surface produkter.
Holder de forlydender, vil det betyde, at den nye Surface Book vil springe to processor-generationer og springe fra 8. til 11. generations Core processor ombord.
Processoren her er af quad-core typen men vil være først med den nye generation af Intels Xe integrereret grafik, hvilket ifølge mediet Notebookcheck skulle resultere i 10 til 20 procent højere grafisk ydelse en AMD’s ellers lovende Ryzen 7 4800U serie.
Hvornår de nye Surface-produkter kan forventes, vides ikke. Den nuværende Corona-krise giver dog anledning til at tro, at en eventuel forårslancering kan blive udskudt til senere på året.
Logitech slipper et kuld af ’magiske’ iPad-keyboards løs
Er du interesseret i Apples nye ’Magic Keyboard’ med indbygget trackpad, USB-C port og svæve-hængsel til din iPad, men har du ikke en af de nyere iPad Pro modeller, er tilbehørsspecialisten Logitech ude med interessante alternativer.
I en serie kaldet ’Combo Touch’ byder selskabet på kombineret cover, stander og pegefelt med et tastatur, hvor tasterne er baggrundsbelyst og giver over en millimeter i taste-dybde.
Dertil kommer en holder til Apples 1. generations ’Pencil’.
Combo Touch fungerer sammen med iPad 10.2, iPad Air og iPad Pro 10.5.
Prismæssigt lander de nye covers væsentligt under de 2.599 kroner, som Apples ’Magic Keyboard’ koster. Debutprisen lyder på 150 euro, når de nye covers debuterer i maj 2020.
Læs også: Apple klar med nye iPads: Skærme svæver over tasterne og de kan styres med en mus
Ny streaming-spiller kommer til Danmark: Lokker med tre måneders gratis musik
Danmark bliver et blandt de 16 europæiske lande, der fra denne uge kan få adgang til den kinesiske mobilgigant Huaweis svar på Spotify og Apple Music: streaming-tjenesten Huawei Music.
”Endelig lancerer vi Huawei Music, der giver danske Huawei-brugere adgang til millioner af sange og en utrolig brugervenlig musikoplevelse,” siger Yin Lin, direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.
Her gives adgang til over 50 millioner spiltitler fra app’en der kan hentes igennem Huaweis App Gallery butik.
For at lokke nye kunder til platformen tilbyder den kinesiske mobilkæmpe et introtilbud på tre måneders gratis streaming. Efter introforløbet koster Huawei Music 99 kroner per måned.
Se også: Huawei P40 Pro+ vil være mobilernes konge – men den har én stor svaghed